Stafet for Livet 2020
Lagt online den: 16. juli 2020

Stafet for Livet 2020 ved Haderslev Dampark er pga. Covid-19 situationen aflyst. Organisationen opfordrer til at man afholder mindre lokale Stafet for Livet i stedet for: "Stafet for Livet i Haderslev 2020 - hjemme hos dig".

Det ønsker landsbyforeningen at bakke op om ligesom vi de sidste par år har deltager i Stafet for Livet i Damparken i Haderslev.

Arrangementet vil blive afholdt omkring Oksenvad Landdistrikts Aktivitetscenter lørdag, d. 12. september fra kl. 12:00. Vi etablerer et par ruter, som man kan gå og på den måde opsamle kilometre, som vi tidligere har gjort i Damparken.

Man tilmelder sig som tidligere vores hold på hjemmesiden for Stafet for Haderslev. Her kan man også tilmelde sig som sponsor. Hvis man er interesseret i at blive runde-/kilometersponsor, er man velkommen til at kontakte Anette Kjær på anetteikjaer@gmail.com.

Vi arbejder sammen med Oksenvad Idrætsforening og Oksenvad Krolf om at tage såvel krolf- som fodboldgolfbanerne i brug i forbindelse med arrangementet. Mere om dette samarbejde senere.

Som tidligere år efterlyser vi også kagebager, så der kan være lidt sødt til alle deltagerne undervejs. Kontakt Anette, hvis du har lyst til at støtte arrangementet med en kage eller to.

I 2019 havde vi en kæmpe opbakning af både deltagere og sponsorer. Vi håber selvfølgelig endnu en gang på en stor opbakning. Her kan du læse lidt om hvordan stafetten i 2019 endte for Oksenvad Landdistrikt.

Kilde: Stafet for livet - Oksenvad landdistrikt