Afslibning af gulv i salen på OLA
Lagt online den: 18. november 2020

Så er der ellers sket ting og sager med gulvet i salen på Oksenvad Landdistrikts Aktivitetscenter!

I tirsdags ankom Ytzen Sportslakering og gik straks i gang med at slibe gulvet i salen. Der bliver fyldt nogle sække med savsmuld i den forbindelse.

Derefter blev der tegnet nye streger op til badmintonbanen og lakeret. Gulvet er nu lakeret men det skal have en gang eller to mere. Og derefter skal det tørre mindst to dage.

Det er derfor ingen adgang til salen inden mandag d. 23. november. Men fra næste uge er der igen åbent for de forskellige hold, der bruger salen i vinterhalvåret.

Dette projekt havde vi ikke været i stand til at gennemføre allerede nu, hvis vi ikke havde fået støtte fra to fonde: Dorthea M. Martensen Sommersteds Fond og SE Vækstpuljen (nu Norlys Vækstpulje), som har støtte projektet med henholdsvis 5.000 og 30.000 kr.

Udover afslibning af gulvet har vi også fået støtte til etablering af en tredje varmepumpe oppe på scenen, så vi kan undgå trækgener deroppe fra i vinterhalvåret.

Kilde: Oksenvad Landdistrikts Aktivitetscenter


Der slibes og fyldes sække med savsmuld


Gulvet inden afslibning


Gulvet efter afslibning og første gang lak


Husk nu at det først er fra mandag, at salen må tages i brug igen