Forskønnelsespris 2021
Lagt online den: 20. juni 2022

I forbindelse med Spis & Hyg d. 10. juni, blev modtageren af forskønnelsesprisen 2021 også kåret.

Der kører dagligt omkring 2.500 biler gennem Mølby. De få nedslidte huse skæmmer desværre de mange flotte huse. Der er gennem de seneste år blevet renoveret en del huse i og omkring Mølby. Lige nu er der mindst fire huse under renovering i Mølby alene.

Tovskovvej 25 ligger meget synligt for traffikken gennem byen og den flotte renovering trækker derfor godt op i indtrykket af Mølby.

Huset blev bygget i 1932 og skiftede en del hænder i de første par år, indtil det blev købt af Thyge Petersen i 1935. Thyge var opvokset i Mølby men bosiddende i København og Berlin.

Inden den seneste renovering fremgik husets navn på gavlen: Chimetthy. Navnet er en sammentrækning af Christian, Mette og Thyge - Thyge og hans forældre.

I præsentationen kan man se et billede af huset i 1966, hvor huset var ejet af Nis og Ingeborg Hansen. Super flot hus og have.

De næste 30 år forfaldt huset og haven for den nye ejer.

Dødsbo blev opkøbt af Lars Hansen i 2012. Efterfølgende blev huset blevet renoveret udvendigt og indvendigt. Og nu har huset fået endnu en omgang, indenfor det sidste år.

Tillykke til Lars Hansen og Linda Birk med Forskønnelsesprisen 2021!

Ejgil Wind fortalte om årets prismodtager og husets historie.

Forskønnelsesudvalget kårer hvert år en modtager af årets forskønnelsespris. Dette var den 22. modtager. Udvalget består af:
- Ejgil Wind, Mølby
- Gitte Paaske, Ørsted
- Kenneth Mølback, Oksenvad
- Mogens Heiselberg, Lerte
- René Tranekjer, Lerte

Se også: Præsentation af årets forskønnelsesprismodtager

Kilde: Forskønnelsesudvalget