Ekstraordinær arbejdsdag på OLA
Lagt online den: 22. januar 2023

I går var vi en håndfuld, der tog en ekstra arbejdsdag på OLA.

Efter renoveringen af det lille køkken i kælderen, trængte lokalet London ved siden af også til en lille tur.

I løbet af dagen fik vi malet loftet og skiftet til nogle nye lamper med et mere varmt lys.

I kældergangen fik vi spartlet endevæggen ind mod køkkenet og malet den hvid. Vi fik også ryddet ud i de gamle glas, så vi nu kun har de nye glas tilbage.

I køkkenet blev der sat mærkater på de store skraldespande. Bemærk at der også er mindre skraldespande til restaffald og madaffald under håndvasken.

Alle skuffer blev lablet med indhold, så det er lidt nemmere at finde tallerkner og glas. Husk at der i der er en inderskuffe i de fleste af de øverste skuffer.

Et par af de gamle lamper blev flyttet op på OLA-kontoret, hvor loftet også lige fik lidt maling.

Der er stadig nogle små hængepartier, men dem kommer vi også efter i løbet af de næste måneder:
- Der bliver fuget langsmed bordplade og væg samt langs med loft og væg i køkkenet.
- Der er også en emhætte på vej. Den når frem til maleren i næste uge.
- Der bliver bygget en ny kasse omkring afløbsrør i kældergang
- Dørkarmene i kældergangen skal males
- Vi arbejder på at få malet skabene i kældergangen

Men bare roligt: Der kommer selvfølgelig også et par arbejdsdage d. 13. maj og d. 7. oktober, hvor I kan komme og give en hånd.

Tak til jer, der gav en hånd i går og på forhånd tak til jer, der giver en hånd til de kommende arbejdsdage senere i år

Kilde: Oksenvad Landdistrikts Aktivitetscenter


Endevæggen blev spartlet og malet


Vægge og gulv blev dækket af inden vi malede loftet


Mærkater på de store affaldsspande


Labels over indhold i skufferne


Den malede endevæg i kældergangen