Kom ned i gear og ind i oplevelsen og legen
Lagt online den: 16. september 2025

OLAs kreative gruppe SKABERIGET erklærer, at der ikke findes ubrugelige rum, når det kommer til kunst, men der skal selvfølgelig skrues op for fantasien for at give det udtryk og liv.

Heidi Folmer og Malene Tranholm fra Mølby har skabt en kunstinstallation, hvor flest mulig sanser bliver bragt i spil og leg.

Titlen på værket er "Dialogen Med Vores Sanser".

Installationen illustrerer alle vores handlinger gennem livet udtrykt med farvede garnsnore. Lange elastiksnore med små klokker påsat, repræsenterer vores fælles udfordringer, i bevidst/ubevidst kontakt, med andre i dagligdagen.

Hvor god er du til at navigere i et rum med disse elementer?

Installationen er interaktiv og opbygget i et minimalistisk rum helt oppe under tagspærene på Oksenvad Landdistrikts Aktivitetscenter (OLA), Øster Lindetvej 5, 6560 Sommersted.

Det er gratis, bedst at opleve i bekvemt tøj og helt sikkert perfekt til voksne, yogadyrkere, fodboldspillere, soldater, bogorme, hjemme-strikkere og forældre med eller uden børn. Det er ikke hastigheden, der er vigtig, men smidighed og fleksibel tankegang.

Ring eller kontakt Heidi Folmer tlf. 29371486 eller Malene Tranholm tlf. 52647134 for at booke jeres oplevelse i rummet (6-7 personer ad gangen giver en bedre oplevelse, så afsæt tid derefter).

SES VI?

Se også: Dialogen Med Vores Sanser

Kilde: SKABERIGET












Heidi Folmer


Malene Tranholm