Forside
Om Oksenvad
Aktivitetskalender
Foreninger
Institutioner
Erhverv
Links
Udviklingsplan
Oksen
Nyhedsbrev
Vejrudsigten
Se den gamle version
Administrer indhold

Udflugt med menighedsrådet
Lagt online den: 1. juli 2026

Onsdag d. 10. juni havde Oksenvad Menighedsråd arrangeret årets sogneudflugt til Fredericia. Vi mødtes kl. 8:30 ved den gamle skole, derfra mod Mølledammen i Mølby og opsamling ved den gamle købmandsgård i Ørsted.

Inden Fredericia standsede vi ved Hylkedal rasteplads. Her serverede chaufføren formiddagskaffe, mens menighedsrådet bød på nogle lækre hjemmebagte boller, som Eva Jensen havde bagt. Vi var heldige med tørvejr, da det ellers var ustabilt den dag.

Herefter gik turen videre, hvor Jan Tonnesen fortalte om landskabet, inden vi standsede ved Voldene.

Her gik turen enkeltvis rundt blandt de stejle volde med kanoner og vandtårnet. De fleste af os nåede tilbage til bussen, inden regnen satte ind.

Så gik turen til Middelfart med frokost på Restaurant Marsvinet, hvor der var fin betjening og udsigt til vandet.

På eftermiddagsturen havde vi fint vejr i det kuperede terræn. Inden eftermiddagskaffen på Treldenæs Camping var den smalle vej blokeret af egnens tækkemand, men vi nåede dog frem til kaffen og den lækre lagkage.

Hjemturen var præget af et fint sammenhold, og så er det jo en fornøjelse for os i menighedsrådet at arrangere udflugten.

Foto: Hans Kisendal

Kilde: Oksenvad menighedsråd, Henning Toftegård