Info-møde om borgerbudgettering 2016
Lagt online den: 29. august 2016

Haderslev Kommune har besluttet af afprøve et nyt koncept i landdistrikterne: Borgerbudgettering.

I praksis er det tanken at få styrket borgerinddragelsen og få gang i de gode ideer fra borgerne i landdistrikterne. Kommunen havde i første omgang givet 700.000 til dette formål. Dette beløb er nu netop blevet fordoblet.

Haderslev Kommune giver dermed et beløb på kr. 52.000 til Oksenvad landdistrikt. Kom og vær med til at bestemme, hvad pengene skal bruges til.

Pengene er givet på betingelse af, at det er borgerne i Oksenvad Landdistrikt, der selv skal beslutte, hvad pengene skal bruges til.

Informationsmødet afholdes i forbindelse med Spis & Skrid. Du kan sagtens deltage i informationsmødet uden også at deltage i fællesspisningen. Men du er selvfølgelig også meget velkommen til Spis & Skrid. Husk at tilmelde dig dette, hvis du deltager.

På det første møde vil vi fortælle nærmere om, hvordan det kommer til at foregå. Hav gerne allerede her dine gode projektforslag med i baglommen.

Efter info-mødet kan der arbejdes videre med ideerne, indtil vi igen mødes onsdag, d. 19. oktober 2016.

Det er vigtigt, at det er jeres ideer, der bliver arbejdet med.

Har du spørgsmål inden mødet? Kontakt: Peter Horsbøll Møller
Tlf: 2913 3769 | mail: peter@mller.dk

Se også: Invitation: Borgerbudgettering 2016

Kilde: Landsbyforeningen