Menighedsrådets Pensionistudfugt
Lagt online den: 24. juni 2017

I år gik Oksenvad Menighedsråds udflugt nordpå med første besøg på museet Det Gamle Statsfængsel i Horsens. Senere vestpå ad naturskønne små veje til Den Kongelige Priviligerede Sandvad Kro, hvor vi spiste middag. Om eftermiddagen besøgte vi Østbirk kirke, og sluttede af ved Den Genfundne Bro ved Gudenåen nær Vestbirk. Meteologerne havde på dagen lovet ustadig vejr med blæst og regn, som også kom til at holde stik, men vi vil gerne takke deltagerne for sammenholdet, hyggen og det gode humør som alligevel gjorde udflugten til en god tur. I år var vi også priviligeret ved, at have frivillige til at bage boller og kage til formiddag og eftermiddagskaffen, hvor buschaufføren lavede kaffen. Vi havde strammet lidt op, og var taget afsted et kvarter tidliger om morgenen fo at nå rettidig til fængslet, men da vi mødte op var vi ikke registreret til rundvisning med guide i to hold, som jeg havde bestilt ved et tidliger besøg i marts måned. Alligevel fik vi et godt tip om egenhændig gennemgang i museet. Der var gode muligheder til at fordybe sig i udbryderekspertnernes professionelle gøren og laden. Også de mentale problemer som opstår når en forælder i en børnefamilie kommer i fængsel. De små beskedne celler er også et skræmmende eksempel på [boligforholdene]. Puplikum kan i dag leje og overnatte i en celle og få serveret morgenmad med fangernes bestik ved slidte borde og stole.
På turen til Sandvad kom vi lidt ud på Den Jyske Højderyg, hvor vi kørte forbi Tamdrup kirke, som dækker Lund og Vinten sogne. Siden kørte vi forbi Det nye Statsfængsel, og videre ad krogede og kuperede veje i en egn, hvor jeg startede som selvstændig landmand for 47 år siden.
Sandvad kro er en lille hyggelig landsbykro, hvor vi fik en 2 retters middag med bøf og en god citronfromage til dessert. Efter middagen gjaldt det Østbirk kirke. Når man taler om og besøger Østbirk kirke Kommer man ikke uden om søhelten Peder Skram, Men førstegang man hører kirken, er om opførelsen af kirken i kampesten af adelsmanden Gaston, som samtidig anlagde et hospital til helbredelse af Antonius-ild. Han gav samtidig hele sin formue til ordenen, hvis hans søn kunne helbredes for sygdommen, som var slags helvedesild eller koldbrand, der var dødelig. Behandlingen lykkedes og Antotoniusnavnet blev fremover vedholdende og et posetivt udtryk, som den nuværende danske Antoniusgris har sit navn efter. I midten af 1500-tallet overdrog Frederik d. 2. Østbirk kirke til ejeren af det nærtliggende Urup gods søhelten Peder Skram, som dengang var en af landets rigeste. Han udbyggede kirken med høj rejsning, tårn og spir samt 2 sidefløje, hvor den ene siden er revet ned og den anden er blevet gravkapel for Skramfamilien og sognets tidligere helte. Også på kirkegården er der opført en mindesten over den søhelt og vovehals, som har overlevet flest søslag og døde på sit gods i 1581 90 år gammel.
Sidste besøg var Den Genfundne Bro der i gamle dage havde fungeret som Horsens / Bryrupbanens jernbanebro over Gudenåen. Den var opført i 1899 og var dengang nordens højeste bro. Banen /Broen blev aldrig rentabel og efter 20 år væltede man broen, som også var forældet med sin 1 meter bredde sporvidde, og 2 store rør blev anlagt i en dæmning til at føre åen igennem. Da Horsens kommune så langt seners i 2014 måtte renoverede dæmningen troede man, at der kun fandtes en bunke affaldsjern, men til alles overraskelse fandt man en næsten komplet konstruktion af broen, som der straks var politisk interesse for at genetablere som turistattraktion. Broen som blev indviet i 2014 er blevet en perle og et besøg værd i den skønne natur der præger Gudenådalens skove og søer.
Hjemturen foregik også i silende regn, men en deltager havde taget nogle trykte giro 413 sange med, som også gav en hyggelig nostalgisk stemning inden vi var hjemme ved 18-tiden.


Henning Toftegård, Oksenvad menighedsråd Foto, Hans Kisendal