FitnessWalk starter d. 26. marts
Lagt online den: 8. marts 2018

FitnessWalk starter op til en ny sæson, mandag den 26/3-18 kl. 18:30 til ca. kl. 20 ved Røde Led på Øster Lindetvej i Oksenvad - og jeg glæder mig til at se en masse, friske mennesker som har lyst til at blive udfordret i naturen.

Vi går i et frisk tempo (ca. 6 km/t) og har nogle stop undervejs hvor vi laver fitnessøvelser således at hele kroppen bliver arbejdet godt igennem. Vi bruger egen kropsvægt, natursten, træstammer mv.

Hav praktisk tøj på som du kan røre dig i og som gerne må blive beskidt. Handsker kan være en fordel.

Det koster ikke noget at deltage og tilmelding er ikke nødvendigt. Du dukker bare op de dage du kan deltage. Holdet kører hver mandag i sommerhalvåret til udgangen af september.

Kontakt Charlotte J. Holm på 5380 6048 ved spørgsmål.

Kilde: FitnessWalk - Oksenvad