Indvielse af renoveret cykelsti i Ørsted
Lagt online den: 9. april 2018

Vi har den fornøjelse at kunne fortælle jer, at Kleinbanen/cykelstien fra Ørsted til Jels omsider er blevet en realitet.

Vi vil gerne takke alle, der har bidraget med frivilligt arbejde og ikke mindst alle, der har givet vores projektidé en stemme til borgerbudgettering - uden jer havde udbedringen haft lange udsigter, så tusind tak

Vi står nu med den færdige cykelsti, men vi kunne godt bruge hjælp til at beskære hegn og buske langs stien. Har du en buskrydder, hækkeklipper eller andet, du kunne hjælpe med? Så kom forbi stien den 28. april 2018 kl 10.00.

Vi vil også invitere alle interesserede til officiel indvielsesfest, som også finder sted d. 28. april 2018, dog kl 12.00. Der vil blive serveret pølser, brød, vand og øl og vi vil sammen gå en tur på stien efter det røde bånd er blevet klippet.

Kom til et hyggeligt arrangement og hyg med dine naboer og nyd den skønne natur på
Kleinbanen/cykelstien fra Ørsted til Jels.

Tilmelding er nødvendig af hensyn til mad og drikkevare. Tilmelding kan ske til formand Niels Thekilde, tlf. 23237585. Skriv gerne om du kommer og hjælper med at beskære buske inden indvielsen eller om du udelukkende kommer til indvielsesfesten.

Vi glæder os til at se dig

Se også: Indvielse af cykelsti

Kilde: Ørsted Boldklub