Pensionistudflugt til Tyskland
Lagt online den: 7. juli 2018

Oksenvad menighedsråds årlige pensionistudflugt gik i år sydpå til Tyskland. Lige over grænsen havde vi første stop ved Oeversee kirke nær Jaruplund, hvor vi fik formiddagskaffe til en medbragt bolle med smør. Oeversee kirkes historie tæt ved hærvejen kendes helt tilbage til 1100 tallet. Kirkerummet kan stadig i dag vike dystert med det runde tårn, hvor murene er 1,5 meter tykke, og har tidligere været brugt til beskyttelsesrum. På kirkegården ses danske krigergrave fra de Slesvigske krige. Kirken er også hjemsted for vores guide Ruth Buchert familiegravsted i Tyskland, hvor flere af hendes forfædres familie mistede livet i krigene.

Ruth og hendes danske mand har samtidig med driften af landbrug og hestestutteri undervist i mere end 30 år på Duborgskolen. Derfor havde Ruth en god ballast til at fortælle på turen mod Dannevirke. Først om hendes eget familielandbrug, som nu på 7. generation er gået i arv til hendes søn og svigerdatter. Familien har haft mange begivenhedsrige år i Slesvig. Hestestutteriet har fyldt meget i deres tilværelse og først i 90 erne havde de held til at opdrætte nogle af Tysklands bedste dressurheste. Nabokostskolen Sofienlund, som er Nordtysklands svar på Herlursholm brugte fligtigt hestestutteriets hal til dressurtræning. Blandt andet har de royale fra Berleburg med prinsesse Alexandre i spidsen trænet i hallen. Sofienlund kostskole bliver stadig brugt af Berleburgfamilien, hvor Alexandres 19 årrige søn Richart nu går.

Dannevirke Museum var vort næste mål. Her havde vores gæster mulighed for på tysk grund at studere dansk historie lige fra slutningen af 600 tallet til Dannevirkes nye befæstningsanlæg fra 2004. Efter museumsbesøget gik turen langs sydsiden af floden Slien, hvor vi på flodens smalleste sted skulle krydse den med en kædetrukket færge, og spise middag på Fahr Krog på nordsiden af Slien. Men her mødte problemerne, som vil gå over i historien, hvor næsten alt gik galt. Kort før afkørslen til færgen mødte vi en vejspærring med teksten – spærret og færgen ude af drift. Alternativt viste bussens G.P.S. en bro 12 kilometer længere fremme mod byen Kappel, hvor Slien udmunder i Østersøen. Men atter blev vi mødt med vejarbejde, hvor vi blev ledt lidt sydpå igen. Trods ude på herrens mark måtte vi tilbage mod Slien og mod bybroen i Kappel. I Kappel nåede vi lige over broen inden den blev hævet 10 minutter for gennemsejling. Nu holdt vi så ved havnekajen med havnecafeer og overblik over flodens havnemiljø med sildepælene i den sildespisende by.

Bussens ekstra køretur fyldte så meget, at chaufføren var lovpligtig pålagt 45 minutters hviletid, så her holdt vi i det skønne Kappel 20 km. fra spiserestauranten uden midlertidig transportmulighed, da ingen af gæsterne havde lovlig kørekort på sig. Både Ruth og chaufføren søgte forgæves at skaffe en chaufør, men forsinkelsen var en kendsgerning, og vi nåede restauranten midt på eftermiddagen. Maden bestod af snitzel og en god frugtdessert. Det uheldigste ved turens serveringer var nu, at vi kom for tæt på eftermiddagskaffen med lagkage. som vi tog på en havnecafe nær Gelting på hjemvejen. Vi har god grund til at takke deltagerne fot tålmodighed og godt humør trods forsinkelserne, som også vores guide tacklede med muntre og interessante indslag om det østligr Slesvigs historie.

Som arrangårer sikrer vi os altid med e-mailskvitteringer, og vores spiserestaurant havde forsikret, at hovedparten af deres sommergæster kom sejlende over Slien. I bagklogskabets navn skulle vi selv have tjekket tilkørselsvejene og færgen, så kunne vi have brugt mere tid på den lille by Arnæs, Kappel og Hedeby Museum, som nu kommer på Unescos Verdenskulturarv. [ se selv på nettet]


Venlig hilsen

Henning Toftegård, Oksenvad menighedsråd

Foto : Hans Kisendal