Trafikale forhold i Oksenvad Landdistrikt
Lagt online den: 2. april 2019

Ja, gårdsdagens historie om en omfartsvej omkring Mølby var som mange allerede har gættet en aprilsnar. Men ingen røg uden en smule ild, som man man siger.

Landsbyforeningen ønsker at tage et nærmere kig på de trafikale forhold i Oksenvad Landdistrikt. Der er uden tvivl flere steder man kan tage fat. Vi har valgt at prøve med noget af det, som vi mener, at vi hurtigst kan komme i mål med:
- et par nye strækninger hvor der skiltes med en nedsat hastighed
- samt skiltning af forøget risiko for fartmålinger på Tovskovvej fra rundkørslen ved Sommersted til kommunengrænsen mod Vejen.

I kan læse mere om disse i nedenstående dokument: Forbedring af trafikale forhold.

Haderslev Kommune ser gerne at man har opbakninger til sådanne projekter i lokaleområdet. Vi går derfor i gang med et indsamle underskrifter fra indbyggerne i Oksenvad Landdistrikt. Det vil først og fremmest være de folk, der bor omkring de berørte områder, men vi håber også på at få opbakning fra andre dele af landdistriktet.

Til fællesspisnings-arrangementet d. 11. april, vil I kunne høre mere om projektet og I vil også kunne give jeres støtte til projektet via jeres underskrift.

Har I spørgsmål eller kommentarer til disse forslag, så kontakt gerne bestyrelsen i landsbyforeningen. I finder kontaktinformationer via nedenstående kilde.

Se også: Forbedring af trafikale forhold

Kilde: Landsbyforeningen for Oksenvad og Omegn


Kort over landsbyforeningens forslag til ændret skiltning


Krydset Tovskovvej/Genvej nord for Mølby


Krydset Tovskovvej/Vadstedvej i Oksenvad


Eksempel på meddelser fra Politiet ifm. fartmålinger i Mølby