Brev til borgmesteren i Haderslev Kommune
Lagt online den: 19. juni 2019

Tusind tak for opbakningen i vores underskriftsindsamling. Vi nåede op på 111 støtteerklæringerne/underskrifter.

Vi har nu sendt følgende brev som de vedhæftede bilag til borgmesteren i Haderslev, H. P. Geil, samt til alle medlemmer af landdistriktsudvalget.

Til borgmester H. P. Geil

I og omkring Mølby har vi længe levet med bilister, der kører alt for hurtigt gennem byområder og bebyggede områder. Landsbyforeningen for Oksenvad og Omegn mener derfor, at det er på tide at direkte opfordre Haderslev Kommune til at tage aktion.

Så sent som i mandags, d. 17. juni, blev der i løbet af 6 timer skrevet 68 sager om bilister, der kørte for hurtigt på Tovskovvej i Mølby.

Landsbyforening har sammensat vedhæftede løsningsforslag som et udgangspunkt for bedre trafiksikkerhed i området. Vi ved, at dette ikke er nok, men nu er det tid til at komme i gang.

Vi ønsker, at du som borgmester i Haderslev Kommune, videregiver dette til rette vedkommende i forvaltningen, så vi kan komme nærmere en løsning. Derudover håber vi selvfølgelig på opbakning fra jer politikere i denne sag.

Vi har sendt kopi af dette brev samt bilag til medlemmerne i landdistriktsudvalget. Derudover publicerer vi dette brev samt materialet på vores lokale hjemmeside, så områdets indbyggere kan følge med i sagens gang.

Læs mere i det vedhæftede brev til borgmesteren, se kortbilag og bilag omkring underskriftsindsamlingen.

Bestyrelsen i landsbyforeningen er meget interesseret i en dialog med kommunen om en løsning på problemerne. Men vi vil mere end at snakke.

Venlig hilsen

Peter Horsbøll Møller
Formand for Landsbyforening for Oksenvad og Omegn

Nu håber vi, at der kommer fokus på hastighedsproblemerne i vores område.

I de her vedhæftede bilag har vi fjernet listerne med navne, da vi ikke har tilladelse til at publicere disse.

Se også: Brev og bilag til Haderslev Kommune

Kilde: Landsbyforeningen for Oksenvad og Omegn