Stafet for Livet 2019
Lagt online den: 24. juni 2019

Stafet for Livet afvikles fra lørdag d. 7. september kl. 12.00 til søndag d. 8. september kl. 12.00 i Damparken i Haderslev.

Oksenvad Landdistrikt stiller igen i år med et hold, hvor Anette Kjær er holdkaptajn.

Som deltager skal du gå eller løbet rundt om Haderslev inderdam i en times tid, hvor efter du vil blive afløst af en anden deltager. Du behøver altså ikke afsætte meget mere end en time af din lørdag eller søndag for at være med til at støtte denne sag. Du er selvfølgelig velkommen til at gå/løbe i længere tid.

Vi har et telt, hvor man kan mødes før og efter, at man har taget sin tur. Her sørger vi for, at der er lidt drikkevarer og kage til deltagerne.

Du kan også støtte vores hold på andre måder:
- Du kan sponsorere os med et fast beløb
- Du kan sponsorere os med et beløb pr. kilometer/pr. omgang vi gennemfører. Det behøver ikke at være store beløb selv 50 øre, en krone eller 2 pr. kilometer er fint. Du kan også sætte et maksimum for dit omgangssponsorat. Sidste år nåede vi lige over 700 km.
- Du kan købe lysposer mm i vores telt og via nedenstående hjemmeside
- Du kan bage en kage eller boller, så der er lidt forplejning til deltagerne

Hvis du vil deltage i selve stafetten, tilmelder du dig via hjemmesiden nedenfor.
Hvis du vil støtte os som sponsor eller ved at bage, så kontakt
- Anette Kjær på e-mail: anetteikjaer@gmail.com eller tlf: 2255 1989
- Peter Møller på e-mail: peter@mller.dk eller tlf: 2913 3769

Kilde: Tilmeld dig til Stafet for Livet for Oksenvad Landdistrikt