Stafet for Livet 2019
Lagt online den: 14. august 2019

Stafet for Livet afvikles fra lørdag d. 7. september kl. 12.00 til søndag d. 8. september kl. 12.00 i Damparken i Haderslev.

Oksenvad Landdistrikt stiller igen i år med et hold, hvor Anette Kjær er holdkaptajn.

Lidt statistik fra 2018, som vi håber at slå igen i år:
- Vi var 77 deltagere
- Vi gik i alt 443 runder svarende til 721 km.
- Vi fik indsamlet over kr. 19.000.

Vi er nu 31 tilmeldte og dermed har vi via tilmeldingsgebyrer mm. lige nu indsamlet omkring 4.000,-
Der er stadig plads til flere, så tilmeld jer meget gerne som deltagere eller som sponsorer via Stafet for Livet - Oksenvad Landdistrikt.

Vi har pt. fået støtte fra følgende sponsorer:
- Kit Nissen

Som deltager skal du gå eller løbet rundt om Haderslev inderdam i en times tid, hvor efter du vil blive afløst af en anden deltager. Du behøver altså ikke afsætte meget mere end en time af din lørdag eller søndag for at være med til at støtte denne sag.

Vi har et telt, hvor man kan mødes før og efter at man har taget sin tur.

Du kan også støtte vores hold på andre måder:
- Du kan sponsorere os med et beløb pr. kilometer/pr. omgang vi gennemfører. Det behøver ikke at være store beløb selv en krone pr. kilometer er fint.
- Du kan bage en kage eller boller, så der er lidt forplejning til deltagerne
- Du kan tilbyde din hjælp på andre måde. Kontakt evt. Anette og hør nærmere

Hvis du vil deltage i selve stafetten, tilmelder du dig via hjemmesiden nedenfor.
Hvis du vil støtte os som omgangssponsor eller ved at bage, så kontakt Anette på e-mail: anetteikjaer@gmail.com eller tlf: 2255 1989

Kilde: Stafet for livet - Oksenvad landdistrikt