Stor opbakning til arbejdsdag på OLA
Lagt online den: 21. september 2019

Tusind tak til alle jer der valgte at give en hånd med på vores arbejdsdag på OLA i dag. Mere end 20 flittigere hjælper dukkede op fra morgenen, hvor vi startede med lidt hyggeligt snak over kaffe og rundstykker.

Skønt sensommervejr gjorde det muligt både at fået lavet opgaver indenfor og udenfor.

Vores fire første prioriteringsopgaver blev alle klaret. Okay, den ene af opgaverne - beskæring af piletræ i gårdspladsen - har vi fået afsat til landsbypedellerne, som kigger forbi på aktivitetscenteret af og til. De manglener nemlig lidt opgaver i vinterhalvåret, hvor der ikke skal klippes græs og tilsvarende.

Derudover klarede vi også de øvrige opgaver undtagen to: malerarbejde på trappeopgang og oprydning mm på OLA-kontor. Men det er ose godt at have lidt opgaver til næste arbejdsdag i foråret.

Som altid kom der også lidt andre småjobs ind fra siden. Denne gang fik vi bl.a. indkøbt en lille bænk i garderoben, monteret en papirdispenser på toilettet i forgangen og gjort rent i skabe mm i det lille køkken. Og så er der sikkert osse et par ting, jeg har overset.

Også en særlig tak til Henning Silberbauer som har lavet og sponsoreret låger til et par køkkenskabe i det lille køkken.

Kilde: Oksenvad Landdistrikts Aktivitetscenter


Vi havde sat det lange bord op til morgenkaffen


Leif og Jan tager en snak, mens Bent skærer stof ned fra loftet.


Der var næsten for mange kokke i det lille køkken. Heldigt de ikke stod for maden!


OIF's faner har nu fået en mere synlig plads i salen.


Scenen er blevet ryddet, så man nu kan tage et slag bordtennis deroppe


Væggen i kældergangen fik en gang maling mere


Fliserne på en af stierne blev lagt om


Selvfølgelig var der også pauser med lidt at drikke


Allan havde sørget for tarteletbuffet til frokost


Loftet under halvtaget blev malet færdigt


Der blev sluttet af med kaffe og kage


Dagens opgaveliste, hvor de fleste opgaver blev klaret