Regn over området
Lagt online den: 13. oktober 2019

Den seneste dages heftige regnvejr har betydet at der nu er ekstra meget vand mange steder på marker, i grøfter og i åerne.

Nørreå er gået langt over sine bredder på engarealerne mellem Mølby og Oksenvad, som I kan se på billederne nedenfor.

Når man sammenholder vandstigningen med Danmarks Digitale Højdemodel, kan man se at vandet står ca. en meter højere end normalt.