Juletræsfest i Oksenvad Landdistrikt
Lagt online den: 22. december 2019

I går, lørdag, d. 21. december, deltog ca. 70 børn og voksne i den årlige juletræsfest i Oksenvad Landdistrikts Aktivitetscenter.

Man var inviteret til at komme allerede 17:30, så juletræet kunne blive pyntet med fælles hjælp.

Som tidligere var der før juletræsfesten også Spis & Skrid, hvor lokale kokke havde lavet god julemad.

Gitte Paaske læste juleevangeliet og kort derefter kom en ganske særlig person på besøg: Selveste julemanden.

Julemanden havde masser af godteposer med til børnene, men først skulle både børn, voksne og julemanden danse om juletræet.

Aktivitetsudvalget og Ørsted Boldklub siger tak til alle koke og hjælpere. Et arrangement som dette afvikles bare meget nemmere når alle giver en hånd med.

Kilde: Aktivitetsudvalget og Ørsted Boldklub


Juletræet blev pyntet i fællesskab


Gitte Paaske læste juleevangeliet


Julemanden havde igen fundet vej til Oksenvad Landdistrikt


Der blev danset både den ene og den anden vej om juletræet


Tak til alle der gav en hånd i forbindelse med arrangementet