Forside
Om Oksenvad
Aktivitetskalender
Foreninger
Institutioner
Erhverv
Links
Udviklingsplan
Oksen
Nyhedsbrev
Vejrudsigten
Se den gamle version
Administrer indhold

Oksen

Hjemmeside for landdistriktsstien Oksen

Landdistriktstien Oksen

I 2022 gennemførte Oksenvad Landdistrikt et områdefornyelsesprogram i samarbejde med Haderslev Kommune og under ledelse af LABLAND.

Et af projekterne, der kom med i programmet, var en landdistriktssti.

Naturen er "hot" som aldrig før. Gennem de seneste år er interessen for naturoplevelser og outdoor-aktiviteter blomstret blandt den danske befolkning - og af den udvikling følger et væld af positive effekter både i forhold til folkesundheden og livskvaliteten samt bosætning, turisme og naturforvaltning i flere af landets kommuner. Gå- og vandreture er en af de aktiviteter, vi oftest dyrker, når vi er i naturen, og det har på politisk niveau skabt et ønske om at udbrede kendskabet til og tilgængeligheden til naturen. Med så mange flere i naturen er det essentielt at sørge for gode rammer for de skønne naturoplevelser, samtidig med at vi passer på naturen. En balance mellem at beskytte og benytte."

Gennem landdistriktet bugter der sig allerede flere forskellige - men til dels usammenhængende - stiforløb, dog med et væld af stedslige og rumlige naturkvaliteter. Med områdefornyelsen rettes der derfor et skarpt fokus på at investere i en identitetsstærk udvikling, hvor det vidtstrakte landdistrikt - og flere af de eksisterende stier - bindes fysisk og visuelt sammen af en sammenhængende og forenende landdistriktssti med høj oplevelseskvalitet, naturværdi og landskabelige installationer forankret i de stedbundne potentialer.

Netop i år er der rettet et stort nationalt fokus på Hærvejen, hvor der frem til 2025 udvikles en strategi for at skabe merværdi for borgere og lokalsamfund, der bor nær Hærvejen samt at trække flere lokale til området. Udviklingen af Hærvejen vægter blandt andet at formidle den fælles historie langs vejen og samtidig værne om lokale værdier og kvaliteter. Med Hærvejen løbende gennem landdistriktet rummer landdistriktsstien derfor - udover at skabe en fysisk sammenhængskraft - også et strategisk potentiale i at kunne invitere og inspirere vandrere og cyklister til en afstikker ud og rundt i landdistriktet. En tur, hvor de her vil opleve og opdage, hvilke herligheder og attraktioner området byder på.

Med det store potentiale, landdistriktsstien rummer, skal indsatsen derfor videreudvikles og kvalificeres gennem et prospekt, der vil arbejde helhedsorienteret med landskabelige faciliteter, viden om og motiv for at bevæge sig ud i naturen. Med prospektet bliver der skabt et stærkt og samlet grundlag, der som dokument vil være løftestang for at søge ekstern finansiering til realisering og anlæg.

I årene 2023-2026 arbejdede en lokal arbejdsgruppe med placeringen og forløbet af stien. Vi fik god hjælp til dette fra MOOS Landskaber og Haderslev Kommune. Dette arbejde har nu ført til, at du kan gå på stien Oksen, som knytter alle landsbyer og bebyggelser i Oksenvad Landdistrikt sammen med Hærvejen.


Områdefornyelsesprogram
Mølledammen til Lerte

Fra Mølby går du fra Mølledamspladsen ud til vandværket på Damvej og følger herfra stien ned mod den genslyngede Nørreå.

Stien tager dig bag Mølbys huse ud til hjørnet af Kocks mark, hvorfra du har en flot udsigt over Tovskov Slotsbanke og søen omkring denne.

Du følger nu skellet mellem mark og engarealet og går ind gennem et lille krat. Herefter går du på en skråning med en god udsigt over den genslyngende Nørreå og søerne langs denne.

Nu er det tid til at krydse Nørreå, så du går ud mod åen og broen, der tager dig tørskoet over åen.

Herfra følger du skellet mellem engarealet og markerne omkring ind til du kan komme ud på Lertevej.

Der er herfr aku nogle få hundrede meter til de første huse i Lerte.


Strækningen Mølledammen til Lerte
Lerte til Ørsted

I Lerte passerer du det renoverede gamle mejeri med de store zinkkviste på taget.

Du fortsætter ad Flødebøttevej forbi gårdene Flødebøttegård og Froms Minde.

I Ørsted drejer du op ad Østergyden og kommer forbi den gamle Ørsted Skole.

Du drejer ind ad Søndre Tværvej og igen ad Vestergyden. På Ørstedvej drejer du igen og følger vejen sydpå.


Strækningen Lerte til Ørsted
Ørsted til Oksenvad

Fra Ørsted følger du grusvejen Ørstedvej næsten helt ned til Tovskovvej.

Lige inden Tovskovvej drejer du ind ad en markvej og følger den rundt om Kirkemosen.

Du følger efterfølgende grusvejen Tovskovvej ud til den asfalterede del af Tovskovvej.

Her krydser du vejen og kommer over på Vadstedvej i Oksenvad.


Strækningen Ørsted til Oksenvad
Oksenvad til Perleholm

Ved tennisbanen i Oksenvad drejer du op ad Grønnevej.

Du krydser over Genvej og fortsætter ad stien Perlehomvej.

For enden af stien drejer du til venstre og fortsætter op til naturskolen Perleholm


Strækningen Oksenvad til Perleholm
Perleholm til Stursbølvej

Nu går du til venstre og ned gennem området omkring Perleholm, hvor du passerer både et overdækket madpakkehus og et shelterområde.

Du går over skovdiget og ind i Stursbøl Plantage. Følg stien sydpå. Ignorer den første sti og drej ind ad den første skovvej.

Følg Den Krumme Vej og hold til venstre ved trekanten, så du tager skovvejen mod sydvest. Fortsæt, indtil du når ud på grusvejen Stursbølvej.


Strækningen Perleholm til Stursbølvej
Stursbølvej til Ellegaard

Gå til venstre ad Stursbølvej - mod sydvest. efter et lille stykke vej kommer du ind på Hærvejen.

Følg Stursbølvej og Hærvejen indtil du kommer til Klovtoftvej. Her drejer du til venstre og fortsætter ud til Øster Lindetvej.

Fortsæt med at følge Hærvejen rundt om Stursbøl Østergaard indtil du kommer til Hærvejsherberget Ellegaard.


Strækningen Stursbølvej til Ellegaard
Ellegaard til Prinsenvej

Følg Hærvejen til venstre ind i skoven. Fortsæt ad Hærvejen indtil du kommer ud på Prinsensvej.

Her drejer du til højre og fortsætter ad Prinsesvej og Hærvejen.

Fortsæt ad Prinesvej indtil Hærvejen drejer til venstre.


Strækningen Ellegaard til Prinsensvej
Prinsesvej til Pilgrimshytten

Fra Prinsenvej følger du Hærvejen ind ad skovvejen.

For enden af skovvejen drejer Hærvejen til venstre ned mod Nørreåen. Du følger fortsat Hærvejen.

Gå langs Nørreåen ad Hærvejen. Gå op ad trappen og følg Rævestien indtil den ender ved Pilgrimshytten


Strækningen Prinsesvej til Pilgrimshytten
Pilgrimshytten til Slevad Bro

Fortsæt med at følge Hærvejen gennem Præstenskoven og Oksenvad Skov

Tag et hvil ved bordbænkesættet med den flotte udsigt over engarealet omkring Nørreåen.

Tag et hvil på bænken højt over Nørreåen.

Bemærk de flotte fodaftryk i stenen ud ved Slevadvej.


Strækningen Pilgrimshytten til Slevad Bro
Slevad Bro til Forpagtervej

Kryds over Slevadvej og gå ad grusvejen Vadstedvej.

Fortsæt ad grusvejen forbi Solwang indtil krydsen ved Forpagtervej


Strækningen Slevad Bro til Forpagtervej
Forpagtervej til Mølledammen

Fortsat videre ad Vadstedvej

Gå forbi Oksenvad Gl. Præstegård og forbi Lindegård.

Drej ned ad marken til højre lige efter præstegårdens skovområde. Følg hegnet i venstre side af marken ned til broen over Nørreå.

Når du har krydset Nørreå, følger du stien til venstre langs Nørreåen, indtil du når Mølby.

Gå over broen over Mølby Kanal og tag den første sti til højre. Følg stien bag om husene i Mølby indtil Åvej.

Drej til venstre ad Åvej og følg vejen op til Tovskovvej ved Mølby Gl. Kro.

Drej nu til højre og kryds Tovskovvej over til Mølledampladsen med busholdepladsen.


Strækningen Forpagtervej til Mølledammen
» Log ind for at oprette eller rette indhold