Beretning fra Bo
 

Artiklens forfatter - Bo Lindahl -  klar til at køre ud i ørkenen

Hej til jer alle i gode gamle Oksenvad.
Jeres webmaster har bedt mig om at fortælle lidt om hvad jeg går og laver. Som tidligere sogne-beboer følger jeg meget med i hvad der foregår i Oksenvad og omegn. Her er oksenvad.dk et rigtig godt hjælpemiddel.

Jeg er ansat som oversergent ved ingeniørtropperne i Skive, men pt. er jeg udsendt på mission i Helmanprovinsen i Afghanistan. Jeg rejste herned den 4. august og vender hjem igen i slutningen af februar 2009.

Missionen i Afghanistan er jo meget omdiskuteret derhjemme, vi gør jo ingen forskel, det kan da ikke være rigtigt at vores soldater skal miste livet på en slagmark 6000 km fra Danmark og mange andre ting.

Det vil jeg gerne følge lidt til dørs, vi er jo i Danmark utroligt privilegerede. Alle børn har krav på skolegang, vores velfærds system fungerer som det skal, når vi mangler mad kører vi ned og river det af hylderne som vi behøver. Det står utroligt godt i kontrast til et land som Afghanistan, og Irak for den sags skyld. De har meget få skoler, ingen supermarkeder og størstedelen af befolkningen driver deres små primitive landbrug. Ligesom i Danmark er mad, vand og penge en nødvendighed.

Det er her vores indsats kommer ind i billedet, Afghanistan er et land præget af krig og uroligheder meget langt tilbage i historien. Der har været mange om forsøget på at tage magten i landet, England, Rusland og forskellige warlords fra Pakistan og lign. lande.
Sidst kom taleban til magten, det kastede landet ud i en streng disciplin; mænd skulle have langt skæg, kvinder måtte ikke arbejde, børn måtte ikke gå i skole osv. Osv.
Taleban satte sig hårdt på at styre landet til deres fordel naturligvis. De pålagde bønderne at dyrke opium som så blev opkøbt til en lav pris. Taleban sælger så dette videre til en høj pris for at skaffe penge til våben og terror. Den enkelte bonde fik en højere pris for hvede end han fik for opium, men dyrk opium eller bliv dræbt, det var og er taleban politik.

Skal lige nævne at 60 % af verdens opium kommer fra Helman provinsen.

Udsigten over CAMP Bastion i det sydlige Afghanistan.

Vores opgave er at skabe sikkerhed for de lokale afghanere så de kan dyrke det de vil, og give dem mulighed for at afsætte deres varer på legal vis.
Det går faktisk rigtig godt i vores område, vi er i gang med at bygge skoler, vi har skabt en meget mere stabil situation. Taleban bruger alle kræfter på at føre krig mod soldaterne fra ISAF. Vi har formået at presse Taleban godt og grundigt, så de kun har magten i begrænsede områder.

Jeg ved at krigen har og fortsat vil have en høj pris, gode kollegaer har mistet livet, men vi kender faren ved vores arbejde, og arbejder alle for at deres død ikke har været forgæves. Min opgave hernede er at holde alle vores små og store lejre oppe at køre, det drejer sig om vand, el, og alle mulige konstruktions opgaver, meget lig en ejendomsfunktionær hjemme i Danmark.

Forholdene er bare meget anderledes, vi arbejder under beskydning, under ekstreme forhold og muligheden for lige at hente en pakke søm hos Davidsen er helt udelukket. Når vi skal køre mellem de forskellige lejre skal det være med eskorte som er svært bevæbnet. Og veje findes der kun en af hernede, så næsten al kørsel foregår i ørkenen, med risiko for at køre på miner og lign.

Det var lige lidt om missionen hernede, hvis det har interesse vil jeg følge op senere med hvordan det står til hernede.

Hyg jer hjemme i den danske sommer, så skal vi nok nyde de knap 50 graders varme hernede.

Mange Hilsner fra

Bo Lindahl