Lillelyst lukker
gårdbutikken
Mølby, 24. februar 2008.
Efter præcis 10 gode år på Tovskovvej 19, lukker
LILLELYST GÅRDBUTIK den 1. marts 2008 den stationære butik på Tovskovvej og
flytter hele butikken ud i vogntoget DET RULLENDE FRUGT OG GRØNT TORV. Dermed
bliver Lillelyst en af de første virksomheder i Danmark som kører rundt og
sælger frugt og grøntsager direkte fra bilen. I første omgang foregår salget
hovedsaglig på torvepladserne i Vejen og Herning by, men senere forventes, at
man også kører rundt direkte til private efter sammen model som hos HJEM IS.
Årsagen skal ses i lyset af at efterspørgslen på Lillelyst's højkvalitetsprodukter er steget markant voldsomt over en længere årrække. Forespørgsler på de private- og firmafrugt ordningerne fra store dele af Danmark, har betydet at Lillelyst mangler 3 kvalificerede fuldtidsmedarbejdere. Da der kun søges medarbejdere fra frugt- og grøntbranchen er udbuddene begrænset i sig selv.
Man kan fortsat handle via nettet. BESTIL SELV ordningen er en rigtig god mulighed for dem som ikke ønsker sig en ugekasse i hver uge. Blot man bor på eksisterende ruter vil bestillingsvarerne komme direkte til døren i færdigpakket kasser.
Vi takker for god opbakning.
Venlig hilsen
Marianne og Jørgen Ries
www.lillelyst.dk
Tilbage til forside