DK4 slog Charlie


MAF's generalforsamling på Mølby Kro samlede 25  medlemmer.

Mølby, 2. marts 2005
Medlemmerne af Mølby Antenneforening vedtog med 2/3 del af stemmerne, at der skulle tilbydes et nyt 17. TV-program. Og det blev efter afstemning DK4 på bekostning af TV2 Charlie. Det kommer ikke til at koste medlemmerne ekstra, da kassen betaler i 2005. Til gengæld stiger kontingentet 100 kr. til 1.650 kr. pga. prisstigninger på især TV3 og TV3+.
Foreningens formue blev sidste år fordoblet pga. opsparingen i kontingentet og 3 nye tilslutninger.
Der skal findes en ny prøvekanal, og bestyrelsen vil arbejde videre med forslag fra forsamlingen.

Christian Guldager og Christian Falk blev begge genvalgt til bestyrelsen.

De nye muligheder for bredbånd via fiber og deraf følgende muligheder for at få TV-signaler blev også berørt. Men det er endnu for tidligt at sige noget om konsekvenser for foreningen.


Tilbage til forside