Børneholdene igang
Oksenvad, 26. august 2001
Peter Aagaard beretter fra
starten efter sommerferien
Kort om vores første kampe Torsdag d.16/8 i Oksenvad.
Det var en hård start efter sommerferien, hvor vi skulle møde KVIK 70 og Sdr.
hygum. KVIK 70 spillede som vi forventede godt, og man kunne godt se, at vi ikke
var helt oppe i samme gear og havde samme kondition som dem, men der blev virkelig kæmpet
for at mindske nederlaget. Vi tabte godt nok 7-1, men det var også en ny sammensætning
af spillere, så de skulle lige spilles ind. Målscoren var en af oprykkerne, nemlig
Rasmus Lundby. I den anden kamp gik det bedre imod Sdr. Hygum. Der var der ved at en
vis struktur på holdet, og spillerne kunne se, at man skal spille sammen som et hold for
at have mulighederne for at vinde. Det var en meget tæt og intens kamp som endte 0-0.
I torsdags d. 23/8 var vi Ribe og skulle møde Ribe BK 2 og Farup IF. Man kunne se på
vores spil, at vi ikke er så mange forskellige spillere med til hver kamp, og at man
begynde at lære at spille som et helt hold. Den første kamp var imod Ribe BK 2, som vi
efter min mening godt kunne spille lige op med, hvis vi er 100 % klar fra start. Det er en
ting som vi skal arbejde med til træningen. Det var en godt spillet kamp fra begge sider,
hvor vi også havde muligheder, men ikke udnyttede dem. Vi spillede meget godt, men
manglede lige det sidste, så vi tabte 2-0. I den anden kamp, imod Farup IF, havde vi
fået spillet til at glide. Det var en fornøjelse at se alle drenge og piger kæmpe for
hinanden, for det var med til at skabe en masse chancher til os. Da vi på et tidspunkt
var foran 3-0, havde Farup fået overtaget spillet og fik scoret, og det var med til
at gøre mig lidt nervøs, men ikke ret længe. For det var lige det der skulle til for at
vi igen kunne få overtaget spillet og sikre sejren på 5-1.
På Torsdag d. 30/8 skal vi spille hjemme, og det bliver lidt af et lokalopgør. For der
møder Oksenvad 1 bl.a. Oksenvad 2, så det kan da ikke blive mere lokalt.
Tilbage til forside