Ferie forude
Fodbold.JPG (2485 bytes)

Oksenvad, 17. juni 2001
Peter Aagaard beretter
fra sidste runde i foråret
Så har vi været ude for at spille forårets sidste kampe, og det blev til to nederlag mod to af puljens tophold. Vi spillede den første kamp mod Askov/malt 1, og det må siges, at det var et klassehold, vi var oppe imod. Vi gjorde, hvad vi kunne, men det var bare ikke nok. Vores største problem er, at vi ikke helt forstår at strukturere vores forsvar godt nok endnu, men det er noget vi træner meget med på vores træningssamlinger. Jo længere vi kom hen i kampen, kunne man se, at vi fik mere styr på forsvaret, men da var det for sent. Vi tabte 10-0.
I den anden kamp mod Brørup var det blevet lidt bedre, for der blev virkeligt forsøgt at få holdet til at hænge sammen og spille som en helhed. Der blev kæmpet for det, men kræfterne blev mindre sidst i kampen. Vi tabte 7-1, og Peter scorede vores enlige mål. Nu holder vi snart sommerferie, Vvi skal lige spille til et par sommerfester, og så starter vi op på en frisk efter en velfortjent sommerferie, og kører på med frisk mod.
Jeg vil ønske alle en rigtig god sommerferie, og så ses vi engang senere på sommeren.


Tilbage til forside