Tab og vind...
Oksenvad, 21. maj 2001
Peter Aagaard beretter (21.
maj)
Puha, det var noget af en kold dukkert, vi fik i torsdags. Efter at have spillet
nogle rigtig gode kampe sidste torsdag, må vi nok sige at vi fik noget af en nedtur. Det
startede også rigtig dårligt, da jeg, træneren, ikke kunne nå det til tiden pga.
arbejde, men heldigvis havde Niels Hilker tid til at starte med børnene (tak for det),
indtil at jeg kom. Så i den første kamp gav det sig til at regne så
meget, at kampen måtte afbrydes et stykke tid indtil det stilnet lidt af. Men det skal
ikke have skylden for, at vi tabte kampen 6-0.
I den anden kamp var det ikke meget bedre, og der havde jeg sat holdet. Så man må
nok sige, det var ikke vores dag m,en vi spillede også mod 2 af de bedste hold i puljen.
Hvis vi vil vinde fremover, skal vi spille mere koncentreret og med mere vilje end vi
gjorde i torsdags, og det er jeg sikker på, at vi vil.
Vi har haft en stor tilgang af nye spillere i vores trup, og jeg havde fornøjelsen af at
prøve nogle af dem i torsdags. Det drejede sig om Nina Jensen, Louise og Karina Callesen,
og de er ikke uden evner, og skal nok blive nogle gode fodboldspillere.
På torsdag har vi fri fra tuneringen, men skal til et stævne i Øster Lindet som et led
i deres sommerfest. Det glæder vi os meget til. Vi ses.
Tilbage til forside