Tætte opgør
Oksenvad, 3. september 2001
Peter Aagaard beretter
Det var et lokal opgør af dimensioner der blev spillet på
Oksenvad stadion torsdag aften. Efter lidt problemer med at finde en dommer, kom kampene
endelig igang. Første kamp var mellem Oksenvad 1 og Oksenvad 2. Der var virkeligt lagt op
til kamp mellem de to Oksenvad hold. Bjarne Thomsen havde været så venlig og styre
Oksenvad 2, da Finn Graasbøll var forhindret. Kampen var en velspillet kamp med mange
fine og gode kombinationer, som viste hvor langt vi er kommet i forhold til sæsonstart.
Jeg er så lidt i et dilemma, da jeg træner begge hold og ikke gerne vil lyde partisk,
men Oksenvad 2 manglede lidt af det Oksenvad 1 havde og vandt kampen på. Sammenhold på
holdet og viljen. Det er to ting vi skal arbejde med til træning. Oksenvad 1 vandet
kampen 6-1.
De næste to kampe var der mere
dramatsike. Oksenvad 1 skulle først spille mod Fjelstrup. Det var en tæt kamp, hvor der
blev kæmpet til det sidste. Efter at vi havde scoret det første mål, troede spillerne
at de kunne tage det lidt med ro, men det gik ikke. Det endte da også med at, Fjelstrup
fik scoret og derved stod det 1-1. Efter pausen ændrede vi derfor strategi og angreb dem
omkring midten. Det gav plads til flere kontraløb, som gav pote. Efter hæsblæsende 2*15
min. endte det med, at vi vandt 2-1.
Derefter var det Oksenvad 2´s tur
til at møde Fjelstrup. De havde lært noget af deres første kamp og brugte det i kampen
mod Fjelstrup. De havde fået viljen og troen på, at de var gode nok, tilbage.
Hvis I tror, at den sidste kamp var tæt, så var denne endnu tættere. Der skulle
virkelig kæmpes for at få en sejr i hus. Og det blev der. Det var en meget jævnbyrdig
kamp, men også en kamp der viste, at Oksenvad 2 godt kan være med, der hvor det gælder,
men at der skal kæmpes for det. Den jævnbyrdige kamp endte med at de to hold delte
point. Det blev 2-2.
Der er så en ny omgang fodbold på torsdag, hvor
Oksenvad 1 skal til Øster Lindet og Oksenvad 2 skal til Farup.
Tilbage til forside