Fritiden/Oksenvad Idrætsforening

Fodbold  (Pr. 20/09-2000)
Turneringsplan med resultater
: Old-boys
Topscorerliste: Old-boys


4-4 i sidste kamp
Ø. Lindet, 20. september.

I den sidste turneringskamp i Ø. Lindet så det rimeligt ud ved pausen. Oksenvad førte 4-2 på scoringer fra Torben Johansen, Gunnar Stehmann, Hans Henrik Christensen og Søren Nielsen. Med en strid vind på langs af banen fik Ø. Lindet dog scoret nogle nemme mål, da Oksenvad noget uklogt satsede meget offensivt. Og det blev straffet så meget, at kampen endte 4-4. Curt Lorenzen kunne dog have sikret sejren 2 minutter før tid.
Men "Jønne" i Ø. Lindets mål nåede ned på skuddet fra tæt hold.
Turneringen 2000 ender måske med en 5. plads til Oksenvad - holdets dårligste resultat i turneringens levetid. Efter et glimrende forår, hvor holdet førte turneringen, blev det et misserabelt efterår med hele 5 nederlag og en uafgjort - og kun 2 vundne kampe. Det må kunne gøres bedre i år 2001.
På fredag samles alle holdene til afslutningsfest i Sommersted-hallen.


Ny målrig kamp
Oksenvad, 13. september.

Oksenvad kunne ikke følge op på sidste uges flotte spil, da holdet hjemme tabte knebent 5-4 til Sommersted. Spillet flød ikke godt denne regnfulde onsdag aften. Så det var fortjent, at Sommersted kunne tage begge point med hjem - de var simpelthen mere tændt. Forårets 6-1 nederlag skulle under ingen omstændigheder gentage sig. Det gik ellers resultatmæssigt rigtig godt for Oksenvad før pausen, da holdet førte 3-2 på mål af Gunnar Stehmann, Curt Lorenzen (hans første mål efter Danmarks indtræden i EF) og Arne Lindahl, som gentog frisparksdetaljen fra forrige kamp.
Oksenvad havde faktisk kampens største chance, da Jon Juhl kun ramte stolpen efter at have stået alene foran et tomt mål.
Efter pausen scorede Sommersted to gange efter graverede forsvarsfejl hos Oksenvad. Fem minutter før tid kom der lidt fornyet spænding ind i kampen, da Ejgil Wind scorede på straffespark. Men mere blev det ikke til.
Onsdag den 20. september spilles den sidste kamp i Ø. Lindet.


Målorgie i Oksenvad
Oksenvad, 6. september.

Nedturen ser for alvor ud til at være stoppet. I foråret tabte Oksenvad lidt ufortjent udekampen mod Brændstrup. Men udeholdet mødte et effektivt Oksenvad, som scorede på 80% af sine chancer. Efter få minutters spil så det ellers ud til at Brændstrup skulle få let spil. Holdet havde 2 skud på stolpen før det lykkedes at score. Men i næste angreb fik Oksenvad udlignet til 1-1. Og så gik det stærkt. Efter 10 minutter var hjemmeholdet foran med hele 4-1 efter nogle meget hurtige contraer fra fløjene. Brændstrup kom dog tilbage igen og fik reduceret til 3-4, men så ramte Gunnar Stehmann bolden klokkerent med pandebrasken, så 1. halvleg endte 5-3. Efter pausen var Brændstrup igen tæt på flere gange, men Oksenvad red stormen af. Og i stedet kørte Gunnar Stehmann rundt med forsvaret og fremtvang 2 straffespark, før han til sidst driblede sig forbi 5 forsvarer og cementerede sejren på 8-5.
Målscorerne for Oksenvad var Gunnar Stehmann (2), Ejgil Wind (2), Arne Lindahl (1), Torben Johansen (1), Nis E. Thomsen (1) og Søren Nehlsen (1).


Endelig sejr
Oksenvad, 30. august.

Endelig lykkedes det Oksenvad at få en sejr i hus i efteråret. Modstanderen Hjerndrup var et let bytte for hjemmeholdet, der allerede førte 4-0 ved pausen. Tommy Pabst indledte scoringen allerede efter 5 minutter, og han blev samlet noteret for 3 mål. Jon Arnfred, Jon Juhl, Gunnar Stehmann og Nis Erik Thomsen nettede hver 1 gang. Hjerndrup fik også scoret 2 gange - desværre var det i eget net. Så kampen endte med en komfortabel hjemmesejr på hele 9-0. Det var rart endelig at kunne stille fuldt hold - endda med udskiftningsspillere.


Bank i Rødding
Rødding, 23. august.

I
foråret vandt Oksenvad en overbevisende 4-0 sejr over Rødding. Men det resultat blev sandelig hævnet denne august aften i Rødding. Oksenvad startede ellers godt og havde to gode chancer i starten af kampen. Og også senere var der såmænd gode muligheder. Men Rødding fik let spil i deres contraer og førte ved pausen 6-0 ! I anden halvleg gik det såmænd ikke bedre, og det hele endte med et kæmpe nederlag på 14-0.
Det største Okenvad nederlag nogensinde. Hvis man skal finde en smule forklaring på det store nederlag, så tæller det trods alt noget, at der var 10 afbud til kampen...


Knebent nederlag i Jels
Jels, 16. august.

K
ampen i Jels mellem to af klubberne i toppen af turneringen endte med en kneben sejr til Jels på 3-2. Selv om Oksenvad ikke var ved fuld styrke kunne holdet denne gang mønstre tilstrækkeligt med spillere incl. udskiftningsspillere. Ved pausen var Jels foran 1-0, men Oksenvad kunne nemt have scoret flere gange, hvis chancerne var blevet udnyttet. Efter pausen brage hjemmeholdet sig foran 2-0, og alle troede kampen afgjort. Men 10 minutter før tid blev Gunnar Stehmann tacklet ureglementeret i feltet. På det efterfølgende straffespark fik Ejgil Wind reduceret til 2-1. Og blot 5 minutter før tid gentog episoden sig. Gunnar blev fældet og Ejgil udlignede på straffespark til 2-2. Men Jels pressede på, og blot 2 minutter før sidste fløjt blev det afgørende mål sat ind af hjemmeholdet. Iøvrigt et rigtig "Wembley-mål", som tog underkanten af overliggeren - og dommeren vurderede at bolden havde overskredet mållinien. Sorry 3-2 !


Nyt nederlag til Oksenvad
Oksenvad, 9. august.

N
ormalt har Oksenvad krammet på Simmersted, når holdene mødes. Men denne onsdag chockstartede udeholdet med scoringer 2 gange allerede efter få minutter. Begge mål blev puttet ind efter hurtige contra-angreb. Derefter overtog Oksenvad mere og mere af spillet, men det kneb med chanceudnyttelserne, indtil Torben Johansen fik reduceret til 1-2. Lidt senere havde Flemming J. Hansen århundredets chance, da han stående på mållinien ikke formåede at udligne. I stedet fik Simmersted en ny contra, hvor ugens målmandssubstitut, Børge Jensen, fik fumlet bolden i mål til 1-3 efter at være blevet blændet af solen. Efter pausen steg presset på Simmersted, men nok engang slog holdet contra og bragte sig afgørende foran 4-1, før Gunnar Stehmann fik reduceret til slutresultatet 2-4.


Nederlag til afbudsplaget hold
Stepping, 2. august.

F
ør kampens start førte Oksenvad faktisk rækken, men en lang række afbud betød, at Oksenvad måtte starte kampen med 9 spillere. Oksenvad måtte også undvære de to ordinære målmænd, så Jørn Jakobsen måtte trække i målmandstrøjen. Stepping udnyttede deres chancer, og bragte sig foran 3-0 allerde før pausen. Senere blev det mere jævnbyrdigt, da Oksenvad var blevet fuldt hold. Og der var der et par situationer, som kunne have resulteret i scoring. Men Stepping vandt en klar og fortjent sejr på 4-0.


Med helt fremme
Oksenvad, 21. juni.

Oksenvad vandt en på papiret klar sejr over Nustrup i dagens kamp.
Men udeholdet havde faktisk sine chancher og kunne nemt have scoret flere gange. Ved pausen var stillingen blot 1-0 til Oksenvad, som startede klart bedst, men mistede taget om kampen i den sidste halvdel af halvlegen.
Nustrup fortsatte sin offentsive off-side taktik efter pausen, og hjemmeholdet løb i fælden utallige gange. Dog kiksede det for Nustrup i den sidste del af kampen, så det blev alligevel til en klar sejr på 5-1. For Oksenvad scorede Torben Johansen 3 gange, Flemming Juhl Hansen og Ejgil Wind hver 1 gang.


Arbejdssejr over Ø. Lindet
Oksenvad, 14. juni.

Hjemmeholdet fik en katastrofestart, da Øster Lindet allerede scorede i det første minut efter et kiks i midterforsvaret. Det var noget af en spand kold vand i hovedet på hele holdet og i resten af 1. halvleg var spillet meget krampagtigt med lange bolde og svage afslutninger udefra. Oksenvad var faktisk heldige med at Øster Lindet ikke kom på 2 - 0, da en af holdets angribere var helt fri foran Hans Kocks mål - uden at kunne score. Efter pausen var det et mere motiveret Oksenvad hold, der gik på banen. Og efter godt 5. minutters spil blev der udlignet ved Hans Henrik Christensen, som scorede direkte på frispark med et kanonspark i det ene målhjørne. I det sidste kvarter gav det massive pres endelig bonus, da Tommy Pabst scorede to gange til en samlet sejr på 3-1. Sejren var meget fortjent, idet Øster Lindet stort set ikke var på Oksenvads banehalvdel i anden halvleg. Kampen bød ikke på specielt flot spil - det var en arbejdssejr.


Stor sejr i Sommersted
Sommersted, 7. juni.
Det traditionelle lokalopgør mellem Sommersted og Oksenvad endte med en uventet stor sejr til udeholdet på 6-1. Sommersted startede meget defensivt og satsede åbenbart på kontraangreb. Men den taktik blev spoleret allerede efter 4 minutter, da Michael Thomsen headede i mål til 1-0. Og efter 10 minutter øgede Torben Johansen til 2-0 på et langskud. Først derefter kom Sommersted længere frem på banen, og det resulterede i en kæmpe chance for reducering og kort derefter i fornyet spænding, da resultatet blev 1-2. Men nok engang var Tommy Pabst på pletten og øgede til 3-1 fra en spids vinkel.

Efter pausen blev der gået mere til sagen, og dommeren måtte uddele flere gule kort. Men Oksenvad holdt stilen og scorede yderligere 3 gange ved Nis Erik Thomsen (1) og Arne Lindahl (2).


Første nederlag til Oksenvad
Lintrup, 31. maj.
Så gik den ikke længere. Kampen mod Brændstrup var henlagt til Lintrup i forbindelse med sommerfesten. Hjemmeholdet mødte op med en taktik, som gik ud på at forsvare sig med alle mand, og derefter at satse på kontraangreb. Og man må sige, at taktikken lykkedes til fulde. Ved pausen var stillingen allerede 2-0 i Brændstrups favør. Og målene var et resultat af 2 kontraangreb. I den modsatte ende af banen, var der såmænd chancer nok, men skarpheden manglede. Efter pausen var mønstret det samme. Men 10 minutter før tid lykkedes det endelig for Tommy Pabst at reducere på et flot mål - placere helt oppe i trekanten. Men trods adskillige chancer ville det ikke lykkes. Og blot et minut før tid scorede Brændstrup igen til slutresultatet 3-1.


Walk over i Hjerndrup
Hjerndrup, 24. maj.
På Hjerndrups lille bane foregik langt det meste af spillet i begge halvlege på hjemmeholdets banehalvdel. På trods af en stribe af store chancer var stillingen kun 2-0 ved pausen på de 2 scoringer, som Tommy Pabst stod for. Efter pausen var det igen spil til ét mål, og det blev til en sikker sejr på 5-0 efter scoringer fra Gunnar Stehmann, Torben Johansen og Michael Thomsen.

Næste kamp bliver sikkert helt anderledes svær, når Oksenvad møder det nye hold Brændstrup. Begge hold har kun mistet 1 point hidtil.


Klar sejr over Rødding
Oksenvad, 17. maj.
Rødding I.F. har faktisk kun ét old-boys hold i år. Men alligevel led holdet sit første nederlag, da de gæstede Oksenvad. Hjemmeholdet spillede en god kamp - med en suveræn sidste mand i Hans Henrik Christensen. I det meste af 1. halvleg fik Oksenvad presset gæsterne så godt, at de var sjældne gæster over midten. Og Michael Thomsen fik gang i målscoringen, da han 2 gange fik lov at løbe på tværs af forsvaret og banke bolden i mål til halvlegsføring på 2-0. Efter pausen kom Rødding lidt bedre med, men evige farlige Tommy Pabst løb fra Røddings forsvar 2 gange, og sejren på hele 4-0 var i hus.


Oksenvad og Jels delte point
Oksenvad, 10. maj.
Jels stiller i år med et foryngret hold i den lokale old-boys turnering. Og begge hold havde inden aftenens kamp 3 sejre på kontoen. Kampen blev da også meget jævnbyrdig, og angrebene bølgede frem og tilbage. Men ingen af holdene formåede at spille sig helt igennem til scoring. Så det hele endte som det startede 0-0 - og alt i alt var det passende at Jels og Oksenvad delte point.


Oksenvad vandt i Simmersted
Simmersted, 3. maj.
I de første 20 minutter af kampen dominerede Oksenvad totalt, og holdet kom foran 1-0. Men i den sidste del af halvlegen fik Simmersted for meget plads, og det resulterede i udligningen til 1-1.

Efter pausen fik Oksenvad igen bedre styr på kampen, selvom Simmersted også havde deres chancer. Men i sidste ende blev det altså til en klar sejr på 7-1. Nis Erik Thomsen fik gang i målscoringen med 3 pletskud, Tommy Pabst, Søren Nielsen, Torben Johansen og Ejgil Wind (st.) scorede hver 1 gang.


Heldig sejr til Oksenvad
Oksenvad, 26. april.
Stepping lagde bedst ud mod Oksenvad og dominerede klart de første 25 minutter, hvor holdet kom foran 1-0. Men evige farlige Tommy Pabst vendte kampen i de sidste 5 minutter før pausen, da han scorede 2 gange. Især det andet mål var glimrende, da han afdriblede 4-5 modstandere for til sidst at hamre bolden i nettet. Efter pausen fortsatte Oksenvad presset, og 50 årige Flemming Juhl Hansen øgede til 3-1. Herefter brugte nogle af Stepping spillere de fleste kræfter på at kritisere medspillere, modstandere og dommeren. Så det blev kun til en reducering til 3-2 10 minutter før tid.


Nustrup-Oksenvad 0:10
Nustrup, 19. april.
I sæsonens første kamp kom Oksenvad usædvanligt godt fra start, da Nustrup blev besejret med cifrene 10:0. Oksenvad lagde ud med et hæftigt pres, men alligevel sluttede 1. halvleg med en smal føring på 1-0.  Efter pausen blev chancerne udnyttet bedre, men det var på en billig baggrund,  da Nustrup gav op efter den 3. scoring. Det var en helt uacceptabel indsats af en fodboldklub som Nustrup. Normalt borger foreningen for en god indstilling til sporten, men aftenens kamp var en skamplet for klubben !

Det skal dog ikke falde Oksenvad til last, som ikke spillede prangende fodbold, men udnyttede de fleste af de chancer, som kampen bød på.
Søren Nielsen blev topscorer for Oksenvad med 4 må ( ja, du læste rigtigt - det er ikke sket siden han som 6-årig spillede mod sine søstre i haven derhjemme), Nis E. Thomsen trillede 3 kasser ind, Tommy Pabst, Gunnar Stehmann og Flemming Juhl Hansen scorede hver 1 gang.