Oksenvad Idrætsforening
Hjemmekampe alle hold

Old-boys fodbold 2003
Turneringsplan med resultater

Topscorerliste

Slutstillingen


EjgilWindMini.jpg (3653 bytes)
Ejgil Wind
8 mål i slutkampen
Oksenvad sluttede en resultatmæssig dårlig efterårssæson med et 5-3 nederlag i Jels. Men faktisk gjorde holdet det ganske godt i den jævnbyrdig kamp. Oksenvad kom foran 1-0, men Jels førte 2-1 ved pausen. Efter pausen blev hjemmeholdet hjulpet godt på vej af et uheldigt selvmål, og i den anden ende brændte angriberne de største chancer. For Oksenvad scorede Claus Dahl Kristensen 1 mål, mens Lars Rafn lavede 2 mål. Ryon Thomsen blev valgt som holdleder for den kommende sæson.
GertHeinrich.jpg (3614 bytes)
Gert Heinrich
Ufortjent nederlag
Simmersted ligger helt med fremme i år, men det var nu ikke til at se, da de gæstede Oksenvad stadion. Ganske vidst vandt holdet 1-0, men det var en ufortjent sejr. Bortset fra de første 10-15 minutter dominerede Oksenvad, og holdet spillede en rigtig god kamp. Men målene manglede, og Simmersted kunne trække sig tilbage med en smal sejr på et heldigt mål i starten af kampen.
Oksenvads forsvar stod rigtig godt med bl.a. med Gert Heinrich på en backplads, og midtbanen kunne mere end matche Simmersted.
Jon.jpg (6779 bytes)
Jon Arnfred
Ingen mål i angriberne
1. halvleg mod Nustrup sluttede 0-0, og Oksenvad spillede rigtig godt og som et hold. Begge hold havde flere friløbere, men i Oksenvads ende tog Hans Kock sig af 3-4 store Nustrup chancer. I Nustrups ende var det ikke målmanden, der klarede de 3-4 store chancer, men angriberne i fri position, der ikke ramte målet. Luften manglede efter pausen, og Nustrups unge hold overtog spillet og scorede 4 gange. Men 5-3 havde givet et mere retvisende billede af kampen. Tom Henriksen var hasteindkaldt og leverede en stor indsats.
BoergeJensen2001.jpg (3667 bytes)
Børge Jensen
5 mål i den "forkerte" ende
Oksenvad måtte igen kasserer 5 mål imod sig, da Taps vandt aftenens opgør 5-1. Kort ind i kampen måtte Hans Henrik Christensen lade sig udskifte efter en fiberskade, og Børge Jensen (billedet) måtte ned som bagerste mand. Ved pausen var Taps foran 3-0, men Oksenvad fik reduceret til 3-1 ved Ryon Thomsen efter et flot angreb, og holdet fik derefter presset Taps tilbage. Men hjemmeholdet kom godt tilbage og scorede 2 gange yderligere.
FlemmingJuhlHansen.jpg (2574 bytes)
Flemming J. Hanen
Nederlag i lokalopgør
Sommersted og Oksenvad tørnede igen sammen i et lokalopgør. Og denne gang løb Sommersted af med sejren på hele 5-2. Kampen var jævnbyrdig, men SIF var meget skarpe i contraangrebene, mens det ikke lykkedes OIF at udnytte mulighederne.
Ved pausen førte Sommersted 3-1. Lars Rafn scorede 1 gang, mens det andet var et selvmål af hjemmeholdet. Gennemsnitsalderen på holdet er efterhånden høj, men humøret var uanset resultatet godt. På billedet ses en af de "gamle" Flemming J. Hansen.
EigilHansen2001.jpg (3394 bytes)
Eigil Hansen
Knebent nederlag
Stepping vandt en kneben 4-3 sejr i Oksenvad efter at udeholdet havde ført 2-1 ved pausen. Kampen var jævnbyrdig, og stillingen undervejs var 1-1 og 2-2. Men retfærdigvis må det siges, at Stepping havde de største chancer gennem kampen. Eigil Hansen i målet afværgede bl.a. to 100%'s muligheder. Lars Rafn scorede 2 gange, Kjeld Holm 1 gang. Den gamle fodboldbane i Oksenvad er iøvrigt angrebet af løvsnudebillens larver, hvilket giver store områder med løst græstørv.
HansHenrikChristensen2001.jpg (3099 bytes)
Hans Henrik Christensen
Forventet sejr kom i hus
Traditionen tro fik Oksenvad fuld pointhøst mod Ø. Lindet. De første 15 minutter var stort spil til et mål, og Oksenvad kom hurtigt på 3-0 efter gode angreb. Ved pausen var stillingen 3-1, men hjemmeholdets spilkvalitet dalede kraftigt, samtidig med at Ø. Lindet kom længere frem på banen. Og det hele endte med en 5-2 sejr bl.a. med Hans Henrik Christensen tilbage i forsvaret. Kjeld Holm, Torben Johansen, Lars Rafn, Claus Dahl Kristensen og Ryon Thomsen scorede hver 1 mål.
TorbenJohansen.jpg (7578 bytes)
Torben Johansen
Masser af mål
Så er turneringen i gang igen. Og det startede med målfest i Hjerndrup, hvor Oksenvad vandt 7-3. Men hjemmeholdet spillede bedre en længe, og havde en særdeles kvik og målfarlig angriber. Hjerndrup kunne være kommet i front, men en stærk spillende Eigil Hansen i målet forhindrede det. Ved pausen var stillingen 3-1 til Oksenvad, og sejren var trods alt ikke i fare. Torben Johansen var med igen efter nogle kampes fravær pga. en skade. Lars Rafn scorede 4 gange, Steen Andersen 2 gange og Karsten Hansen 1 gang.
JensJoergenKjeldsen.jpg (3636 bytes)
Jens Jørgen Kjeldsen
God indsats trods nederlag
Oksenvads udekamp mod Rødding resulterede i et smalt 2-0 nederlag efter Rødding kom foran 1-0 et minut før pausen. OIF var ramt af utrolig mange afbud, men holdet kæmpede godt. Og især forsvaret stod rigtigt godt. Med lidt held havde udeholdet også fået scoret et par mål, men det havde trods alt ikke været retfærdigt i forhold til spil og chancer. Trods modgangen var der igen en god stemning på holdet.
AntonSnediker.jpg (4478 bytes)
Anton Snediker
Målrig kamp
Oksenvad startede 10 mand på banen og Torben Johansen måtte udgå med en lyskenskade efter 5 minutter. Oksenvad kom derfor hurtig bagud med 4-0, men havde hele tiden muligheder for gennembrud i Jels' forsvar. Lars Rafn fik reduceret 1 gang i første halvleg på en god aflevering af Jens Jørgen Kjeldsen, og ved halvleg står det 1-5. I anden halvleg brænder Jels et straffe, men OIF har en del af spillet rigtig mange store chancer og friløbere. For mange bliver dog brændt, så det var selvforskyldt, at det ikke blev til point trods mandskabsproblemer. Claus Dahl Krisensen bliver bedre og bedre og er efterhånden en krumtap på vores midtbane, men også Jens Jørgen Kjeldsen spillede en rigtig god kamp. Målscorere: Ryon 1 mål på mange chancer, Lars 3 mål. Flere af målene var efter gode opspil. Der var en yderst god stemning på banen i modsætning til andre kampe mod Jels.
StenAndersen.jpg (3981 bytes)
Steen Andersen
Kamp endte i ren farce
Kampen onsdag aften mellem Simmersted og Oksenvad endte i en ren farce, da 3 af Simmersteds spillere fik det røde kort. Og dommeren tabte totalt overblikket, da han dømte straffespark på en tilbagelægning til Simmersteds målmand. For derefter at fløjte kampen af - uden at afvikle straffesparket. Oksenvads stærkt afbudsplagede hold tabte 4-1, og den nye målmand Steen Andersen måtte derfor spille i angrebet. I 1. halvleg gik det meget dårligt, og Simmersted førte 4-0 ved pausen. Efter pausen kom der langt mere styr på OIF, og 10 minutter før tid fik Ejgil Wind reduceret til 1-4 på straffespark.
HansKock.jpg (2727 bytes)
Hans Kock
Godt holdarbejde gav sejr
Der var mange afbud til kampen mod Nustrup, men trods fraværet af en række stamspillere leverede spillerne en rigtig god holdindsats, hvor der aldrig blev givet op. OIF starter med lige så meget spil som Nustrup, men hjemmeholdet får lov til at lave 2 mål. Kort før halvleg får Oksenvad reduceret på sin anden store chance til halvlegsstilling 2-1. I anden halvleg har Oksenvad det meste af spillet, og Ryon Thomsen scorer 3 mål på sine 3 boldberøringer. I modsætning til sidste onsdag var effektiviteten stor, og det endte med en Oksenvad sejr på 4-3.
CurtLorenzen.jpg (6007 bytes)
Curt Lorenzen
Nederlag i fødselsdagsgave
Curt Lorenzen fejrede sin 53-års fødselsdag med et 1-2 nederlag hjemme til Taps, og han gjorde det faktisk rigtig pænt på trods af handicappet med iltmasken. Oksenvad startede kampen med flere gode chancer og pres mod Taps målet. Men derefter overtog udeholdet, og de var foran 2-0 ved pausen. Men kunne have ført 3-0, hvis de ikke havde brændt 1 af deres 2 straffespark. Oksenvad kom godt tilbage i 2. halvleg og fik reduceret ved Ryon Thomsen, men den forløsende scoring udeblev. Uafgjort havde nok været et retfærdigt resultat.
LarsRafn2001.jpg (3332 bytes)
Lars Rafn
Tilbage på 5-sporet
Efter skuffelsen i sidste kamp, var Oksenvad tilbage på sporet i lokalopgøret mod Sommersted. I de seneste år har Oksenvad som regel haft krammet på rivalerne. Og denne aften blev det så 5-2. Især 1. halvleg var flot fra hjemmeholdets side, der kombinerede godt på den regnvåde bane. Pausestillingen var da også betryggende 3-0. Efter pausen kom Sommersted bedre med, havde flere chancer og fik også scoret et par mål. For OIF scorede Lars Rafn 3 gange, Kjeld Holm og Torben Johansen 1 gang.
FrankFallesen2001.jpg (3765 bytes)
Frank Fallesen
Stort nederlag
Efter en rimelig god start på sæsonen led Oksenvad et stort nederlag på 7-1 i Stepping. Ved pausen så det ellers hæderligt ud, da Stepping blot førte 2-1. Lars Rafn reducerede hjemmeholdets føring. Men efter pausen kom Stepping alt for let til chancerne.
Og det var 30 slappe minutter efter pausen. Frank Fallesen og Curt Lorenzen fik sæsondebut, men de kunne ikke hindre nederlaget.
RyonThomsen2002.jpg (4339 bytes)
Ryon Thomsen
5 kasser ØL
For tredie gang træk scorede Oksenvad 5 mål i en turneringskamp. Denne gang måtte Øster Lindet hjemme lægge ryg til et nederlag på 5-1. Oksenvad spillede en god kamp, men skulle nok have lavet et par mål mere. Ø.Lindet startede dog bedst og havde flere chancer i de første 10. min. Ved pausen var stillingen 3-1 på 2 scoringer af Nis og 1 af Ryon Thomsen. Ø.Lindet reducerede efter en lang stikning. Begge hold fik en mand udvist pga. en stempling hhv. brok.
I anden halvleg sad OIF totalt på kampen, og Jørn Jakobsen scorede på et godt langskud. Ryon lukkede kampen med sit andet mål. Alderspræsident Hans Kock havde flere gode redninger i målet.
ClausDahlKristensen.jpg (4203 bytes)
Claus Dahl Kristensen
Masser af mål igen
For anden gang i træk scorede Oksenvad 5 mål, da Hjerndrup blev besejret 5-3. Ved pausen var stillingen 2-0 til Oksenvad efter en næsten total dominans. Men Hjerndrup kom faktisk på 3-3 midt i 2. halvleg efter nogle tabte bolde og dårlige markeringer. Oksenvad tog sig dog sammen til sidst, og det lykkedes at slutte kampen bedst.
Ryon Thomsen scorede 3 mål, Torben Johansen og Ejgil Wind (st.) hver 1 gang.
Claus Dahl Kristensen fra Ørsted spillede med for første gang, og han gjorde en god indsats på midtbanen.
KjeldHolmMini.jpg (4256 bytes)
Kjeld Holm
Debut i målfest
Kjeld Holm på billedet debuterede med 2 mål i en særdeles målrig og jævnbyrdig kamp hjemme mod Rødding. Kjelds første mål var flot banket ind i målhjørnet med et venstrebenshug. Efter et kvarters spil så det dog ikke ud til at blive en lige kamp, da Rødding førte 3-0. Inden pausen kom Oksenvad på 2-4 ved scoringer af Kjeld Holm og Lars Rafn, der gik solo og hamrede bolden i mål.
Rødding kom lidt let til deres målchancer, men i slutningen af kampen var hjemmeholdet tæt på det ene point. Slutresultatet blev 6-5 til Rødding efter reducering af Torben Johansen og Ejgil Wind.