Junior træningsaften i Oksenvad.
Holdets træner er Brian Madsen
(nr. 2 fra venstre i bageste række)
Juniorhold startet
Oksenvad, 30. april 2001.
Det er efterhånden mange år siden, der har været et drenge juniorhold i Oksenvad. Men
for 14 dage siden tog Brian Madsen initiativ til, at de raske drenge kunne få lov til at
deltage i turneringen. Han kontaktede formanden for fodboldudvalget, Hans Ole Nissen, og
spurgte om hans juniorer kunne starte i Oksenvad. Og det kunne de naturligvis. Brian har
trænet holdet igennem 3 sæsoner.
Så nu er de efteranmeldt til JBU's turnering for 7-mands hold med store
fodboldmål. Og i torsdags blev første kamp spillet mod storfavoritterne fra Starup. Det
gik forrygende for Oksenvad, da holdet kunne vende hjem med en sejr på 4-2.
Torsdag den 3. maj spilles første hjemmekamp mod Haderslev FK. Træningen foregår
hver mandag kl. 19:00-20:30 og fredag kl. 18:00-19:30. Der er pt. 10 spillere til
rådighed (de 4 var forhindret denne mandag). Flere spillere mellem 14 og 16 år er
velkomne.
Tilbage til forside