Puslinge i kamp
Vi ser frem til en ny spændende turnering.
MVH. Trænerne for puslingene.
Oksenvad, 12. maj 2000
Så har vi været afsted igen. Denne onsdag gik turen til
Arnum, og vi skulle spille 2 kampe mod Agerskov og Arnum. Først skulle vi spille mod
Agerskov, og det var en meget jævnbyrdig kamp, hvor vi nok havde de fleste chancer. Men
bolden ville ikke ind mere end 1 gang, og det er skidt når de andre scorer 2 gange. Vi
tabte 2-1.
Den anden kamp var mod Arnum og det var en svær kamp, fordi de har nogle meget
talentfulde spillere i deres trup. Ikke fordi at vi ikke har det, men det ser ud til at de
har mere spilerfaring og så må vi sige, at vores hold ikke var oppe på deres tekniske
niveau, men der blev kæmpet godt over hele banen. Vi tabte kun 5-0 og det var bedre end
sidste gang. Vi var også hæmmet af afbud, så der var kun en udskiftningsspiller, og det
er ikke for meget i denne varme.
Vi træner de ting vi ikke er så gode til, hver torsdag fra 17.00 til 18.00, så er der
andre børn årgang 91 til 94, er de velkommen i Oksenvad.
M.v.h. Trænerne i Oksenvad.
Oksenvad, 6. maj 2000
Jeg ville lige fortælle, at Oksenvads puslinge har
været ude og spille den første turneringskampe i onsdags, og en lokal træningskamp mod
Sommersted i torsdags. I onsdags til vores turneringskampe gik det såmænd meget godt,
efter at vi ikke havde haft nogle træningskampe og komme ind i en rytme på. Vores
første kamp tabte vi godt nok, men der blev vist meget gode takter, da vi først var
kommet i gang. Da det er en miniturnering med 4 hold, bliver der spillet 4 kampe i løbet
af en aften, dvs. at hvert hold spiller 2 kampe. Vores anden kamp gik noget bedre for der
vandt vi nemlig. Det må siges, at vi er et hold der spænder vidt og harmonere godt. Og
en stor tak til vores dommer Hans Fredensborg, der ser ud til at hygge sig med at dømme
de små.
Så til vores lokal opgør mod Sommersted miniput hold. Hold op hvor var det godt spillet.
Vi tabte godt nok 7-1, men spillerne beviste, at de ikke er bange for nogen. Sommersteds
hold var næsten et hoved højere end de fleste af vores spillere, men det rørte ikke
vores små spillere. De viste en fighter vilje, som de kan nå langt med, hvis de kan
beholde den. Og det tror vi, trænere, at de kan. Vi fik, efter aftale med Sommersteds
træner Jonas, lov til at få en ekstra spiller ind, for at kompensere for, at de var en
årgang ældre. Da det var et lokal brag af dimensioner, var der mange forældre ned for
at den store kamp, som vi ved har været noget af et samtaleemne på Sommersted skole i et
stykke tid. Vi, trænere, vil gerne sige tak til Sommersted for at de ville stille op mod
os og også tak til forældrene for at de mødte så talstærkt op. Det er vi meget glade
for og det håber vi vil fortsætte.
Venlig hilsen Peter Aagaard
En af trænerne på Oksenvads puslingehold.