Ringridning efter
23 års pause
1977: Vojens brandværnsorkester i spidsen for
de 105 ryttere på vej fra Mølby mod Kalhauge.
Oksenvad, 13. maj 2001
Efter 23 års pause genoptages ringridningen nu igen i Mølby/Oksenvad. I mange år stod
"Ringriderforeningen for Mølby og Omegn" bag det årlige arrangement.
Foreningen går helt tilbage til 1896, men da der havde været stilstand i en årrække,
fik idrætsforeningen i 1977 overdraget fanen, og der kom igen gang i ringridningen. Det
var på gården "Kalhauge" lige uden for Mølby. De to første år kunne man
mønstrer ikke mindre end 105 hhv. 88 ryttere.
Af forskellige årsager stoppede ringridningen igen, men her 23 år efter gøres
der så et ny forsøg. Det bliver lørdag den 19. maj med optog kl. 12:00
fra P-pladsen i Mølby (over for Cirkus Dannebrog). Iøvrigt får foreningen fornøjelsen
af at indlede den sønderjyske sæson, idet arrangementet er optaget som det første i
"Ringriderbladet".
Sidste chance for tilmelding er fredag den 18. maj til Carl Christian Petersen
(7484 6486) eller Anni Hansen (7450 4697).
Der er optog igennem Mølby til ringriderpladsen ved Oksenvad skole, hvor der er
opstillet øltelt og boder med is, slik og pølser.
Billeder fra 1977:
Forfriskning ved Mølby Kro
Tre ungmøer i pølsevognen
Galgepassere
En ung kvindelig rytter.
Tilbage til forside