Skilte sættes op til forår

OPJGeneralforsamling2003Alle.jpg (23876 bytes)
Generalforsamlingen i OPJ på Mølby Kro.

Mølby, 18. september 2003.
Til foråret skal Jagtforeningens medlemmer i arbejdstøjet, for da skal der sættes 20 nye vejskilte op i Præsteskoven. Bestyrelsen kunne afsløre, at navne på skovvejene bliver: Præsteskovvej, Fællesvej, Lærkevej, Sneppevej, Krumvej, Egevej, Rævestien, Bukkevej, Fyrrevej, Sløruglevej og Harevej. OPJ sørger selv for fremstillingen hos forskellige fagfolk og investerer ca. 5.000 kroner i projektet. Skulle skiltene købes færdige ville det løbe op i 18.000 kroner. Foreningen kom ud af regnskabsåret med et underskud på 850 kroner.

Udbyttet på jagterne blev knap så godt som året før. Det blev til 3 rådyr og 2 ræve på klapjagtene, 1 råbuk på forårsjagten med riffel, og på Ørsted rævejagten blev der nedlagt en enkelt Mikkel. Den fælles rævejagt i Præsteskoven og Oksenvad skov I/S gav intet udbytte.
Karl Hansen blev valgt som årets medlem, og Chresten Jakobsen fik bestyrelsens skulderklap. Bestyrelsen fortsætter i uændret besætning.
Bemærk at 2. klapjagt foregår den 13. december, og ikke som oplyst i Aktivitetskalenderen den 6/12.
For at blive medlem af foreningen skal man være bosiddende i Oksenvad kirkesogn. Nye jægere er velkomne.

OPJGeneralforsamling2003FlemmingJuhl.jpg (19254 bytes)
Flemming Juhl Hansen nedlagde en råbuk
på forårets riffeljagt i Præsteskoven.


Tilbage til forside