Heldet
tilsmilede ikke jægerne
På vej langs åen mod posten i næstsidste såt.
Oksenvad, 11. december 2004
31 jægere og 3 klappere var mødt frem, da
Oksenvad Præsteskovs Jagtforening holdt sin sidste klapjagt i år. Vejret var
mildt og let diset, men selvom der blev set ret mange rådyr og snepper, lykkedes
det ikke at få vildt på paraden.
Det er vist mange år siden, at der slet ikke er nedlagt vildt på en klapjagt i
Præsteskoven, men snepperne snød skytterne, og det meste af råvildtet gik bagud
af såten.
Så det var vist kun hegnsskytterne på det nærliggende jagtrevir, der fik ram på
noget. Men denne mangel på jagtmoral har desværre stået på i 25 år nu.
I januar er der to rævejagter, hvor alle jægere med gyldigt jagttegn er
velkomne. Lørdag den
8. januar på Ørsted Mark og lørdag den 22. januar i Præsteskoven og Oksenvad
skov I/S. Begge dage er starttidspunktet kl. 9:30.
|
|
Erik Andersen præsenterer Fuglsangs Ding-dong og White Christmas. |