Jagt langs Pilgrimsruten
Foreningen "Herberger langs Hærvejen" har etableret denne fine
shelter i Præsteskoven. Søren Juhl Hansen studerer info tavlerne.
Oksenvad, 8. december 2007
Årets sidste klapjagt i Oksenvad Præsteskov gav et udbytte på 3 rådyr og 1
sneppe. Vejret var mildt, og der kom kun et par kortvarige byger, så de knap 40
jægere havde en fin dag i skoven.
Der blev set pænt med rådyr i skoven, og snepperne var ret talrige, men de viste
sig at være svære at få ramp på trods flere forsøg fra jægerne.
Mærkeligt nok blev der ikke set harer eller ræve i skoven denne lørdag. Rævene
er ellers talrige i år. Men der er jo stadigvæk håb forude, da der arrangeres to
rævejagter i januar: 2. lørdag i Over Jels / Ørsted Mark og 4. lørdag i Oksenvad
Skov og Oksenvad Præsteskov. Alle er velkomne på disse jagter uanset medlemskab.
Se mere i Aktivitetskalenderen.
Hærvejen går gennem skoven, og her i efteråret har tyske håndværkere etableret
en shelter i Præsteskoven. Rastepladsen indgår i den nye pilgrimsrute fra Viborg til
Padborg. Læs mere.
Skyttekæden klar på post i skoven. Det er ikke Nørreåen, men ugens regn, der har oversvømmet skovvejen. |
Aksel og Martin Jakobsen (med sneppen) elsker at være med på jagt som klappere. |
Skovvej i udkanten af skoven. På vej mod sidste såt. |
Tre af gæstejægerne: Nis Erik Thomsen (1 sneppe), Hans Hoier Nielsen (2 rådyr) og Verner Jørgensen. |
Der var ingen vej uden om - sneppen skulle have et kys bagi, selvom Nis påstod "at det var hans sneppe nr. 14" |
Parade med 1 sneppe, 1 råbuk, 1 rå og 1 rålam. |