Dyrene var nok i marken
En harekilling trykker sig i skovvejens rabat.
Den var helt upåvirket af den store interesse fra forbipasserende
jægere, og selv blitzlys fik den ikke til at forlade det trygge leje.
Oksenvad, 16. oktober 2004
De 26 jægere på lørdagens klapjagt i Oksenvad Præsteskov så ikke helt så mange
rådyr i skoven som på de tidligere jagter. Der blev vel observeret 10-12 stykker.
Måske var dyrene i højere grad trukket ud på markerne denne lørdag. Der blev set
en del harer, og også skudt til et par stykker, men uden held. En enkelt ræv
sprintede forbi to jægere uden at lide skade, og der var et ret sjældent syn af
et par fasaner i skoven.
Efter jagten var der som vanligt frokost på Mølby Kro. Næste jagt er lørdag den
11. december kl. 10:00 i Præsteskoven.
|
|
Jagt forbi og der holdes auktion over de 2 rådyr, som blev nedlagt på jagten. Dyrene var ikke så store, og priserne kom derfor kun op på 300 kr. og 450 kr. |