Ræven måtte lade livet
Dagens ræv nedlagt af Jan Tonnesen
Ørsted, 11. januar 2003
Igen i år var der indbudt til fælles rævejagt på Ørsted Mark. Lidt skuffende mødte
der kun 16 jægere frem, men de fik til gengæld en fin dag ud af det.
På de sneklædte marker var det nemt at få øje på dyrene. Og endnu engang kunne
deltagerne glæde sig over de mange rådyr, som viste sig på engdrag og marker. Der var
fod og lejer overalt, og en enkelt af flokkene var på 10-12 dyr. Der blev også set en
del harer, ænder og en enkelt fasan.
I den mellemste såt blev der observeret ikke mindre end 5-6 ræve, som dog
klogeligt holdt sig uden for skudafstand. Bortset fra en enkelt, som sprang over bækken
for at slippe bort. Men der stod uheldigvis for ræven en jæger på sin post.
|
|