Aktieskoven leverer
grus i 10 år

Formanden for Oksenvad Skov I/S, Andreas Kock
Andersen, skuer ud over den nyåbnede grusgrav,
og over de 15 ha som i dag er nyplantet.

Oksenvad, 29. december 2003.
Oksenvad Skov I/S, Aktieskoven, Genossenschaft er alt sammen betegnelser for den 76 ha store skov, som grænser ned til Slevad bro og Nørreådalen på Oksenvad hede. Oksenvad.dk har besøgt stedet sammen med Andreas Kock Andersen, formand for interessentselskabet.
En stor del af skoven bliver nemlig i en længere periode omdannet til grusgrav.

Orkanen
Orkanen i 1999 ødelagde 40% af træerne i skoven, og værdier for et par millioner gik tabt. Da skoven var privatejet var det virkeligt mange penge, som andelshaverne skulle skaffe, for at det igen kunne blive til en rigtig skov. 22 private skove i sydjylland gik derfor sammen og sendte en deputation til Christiansborg. Andreas K. Andersen var medinitiativtager, og det lykkedes at få folketinget til at etablere en støtteordning.
- Folkestyret fungerede, som Andreas udtrykker det. Det gjorde et stort indtryk på politikerne, da de ved selvsyn så de store skader i landsdelen.
Omkostninger til oprydning, planter, maskin- og arbejdskraft beløber sig til ca. 38.000 kr. pr. ha. Og det svarer meget godt til det beløb, man kan få i støtte. Til gengæld bliver der skovpligt på stedet, og man skal etablere en blandingsskov bestående af både løvtræer og nåletræer.

Råstoffer
Allerede for 30 år siden foreslog den daværende skovfoged Road, at der blev gravet grus for at sænke niveauet. Men tanken vandt ikke genklang dengang. Men da orkanen havde ødelagt 30 ha kom emnet igen til diskussion. Det skulle nu vise sig ikke at være så nemt endda. Første ansøgning i amtet blev afslået med henvisning til den bestående regionsplan. Men efter planrevisionen i 2003 søgte bestyrelsen igen, og nu var området blevet inddraget som muligt indvindingsområde.

Vigtigt at værne om naturen
Efterhånden som dele af området er udgravet bliver det reetableret, og der vil ske genplantning. Der et strenge miljøregler for, hvad man må og ikke må. Skovens ejere er da også selv meget optagede af, at det bliver gjort nænsomt. F.eks. bliver der ikke gravet i brinken til ådalen, man holder sig pænt på den anden side af "Engvej". Og nogle af de store træer, som overlevede orkanen, får også lov til at blive stående.
Man håber desuden at kunne etablere en skovsø på op til ½ ha. Større areal får man ikke lov til at etablere, da området ligger i indflyvningszonen til flyvestation Skrydstrup. Hvis det lykkes, overvejer man at flytte skovhytten "Myretuen" til søen.
Det må da blive endnu en idyllisk plads!

Historien
Oksenvad Skov I/S kan snart fejre sit 100 års jubilæum. 10 af sognets gode mænd mødtes i 1905 på Mølby Kro. Her blev de enige om, at de ville rejse en skov på Oksenvad hede. Og de fik købt jorden af den stedlige bondemand. Blandt de 10 personer var Andreas Kock Andersens bedstefar. Mange af skovens 30 andele er da også gået i arv igennem generationer. En anpart har skønsmæssigt en værdi på 75.000 - 100.000 kr. Der er 22 anpartshavere.
Da arealerne var købt blev hedelyngen brændt af, og et par store damptromler fra Slesvig dybdepløjede jorden ned til 60 cm's dybde, for at bryde al-laget. Derefter blev det hele tilplantet i 1906.
Dengang var Sønderjylland en del af det tyske rige, så protokollerne er skrevet på tysk helt indtil 1923. De gamle protokoller opbevares i øvrigt forsvarligt i en bankboks. 

Bestyrelsen
Oksenvad Skov I/S har en bestyrelse på 5 personer. Andreas Kock Andersen (Vojens) er formand, Bruvik-Hansen (Haderslev) er næstformand, Aage Henningsen (Haderslev) er kasserer, Gunnar Steffensen (Åbenrå) er sekretær, og det sidste medlem er Søren Petersen (Sommersted).
Jagten er udlejet til 6 af andelshaverne.

Andreas Kock Andersen er fra Mølby, og har spillet fodbold i Oksenvad som ung. I 1966 flyttede han til Vojens, hvor han i dag er leder af incasso-afdelingen i Vojens kommune. I 1968 blev han gift med Elna, som døde i 1991. Fra ægteskabet er der børnene Søren (25 år) og Annemarie (31 år). I dag bor Andreas sammen med Inge-Lise Pedersen.

Tilbage til forside