Bredbånd til folket


 

Mølby, 19. januar 2005.
Som nævnt på forsiden af den seneste aktivitetskalender, så arbejdes der lokalt på et informationsmøde i Oksenvad vedrørende bredbånd til borgerne i området. Gruppen der arbejder med emnet er i dialog med projektlederen i Det Digitale Midtsønderjylland og Sydvest Energi om en mødedato.
I vore nabokommuner Gram, Nørre-Rangstrup og Rødding kommune er flere af de mindre landsbyer allerede i gang med projektet.
Og interessen i Vojens kommune er også stigende. Da lyslederen er nedlagt langs Vojens - Jels vejen, går den direkte gennem Mølby.

Arbejdsgruppen
En arbejdsgruppe er nedsat af Landsbyforeningen for Oksenvad og omegn og består af:
- Peter Timmerman, Stursbøl
- Ernst K. Svennesen, Oksenvad
- Ejvind Beukel, Ørsted
- Uwe Jensen, Lert
- Christian Guldager, Mølby
- Ejgil Wind, Mølby

Oksenvad.dk skrev også om emnet i maj måned. Kig her.

Kloakering i Neder Lert og Ørsted by
For beboere i Lert og Ørsted har det været vigtigt, at der bliver nedlagt et rør til lysleder, når der snart skal kloakeres i de to landsbyer. Kloakledningen går nemlig til Mølby. Og projektleder Simon Simonsen har bekræftet, at der er indgået aftale med Vojens kommune om, at der føres et rør med i renden til lyslederen.

Priser for bredbånd
Priserne, der gælder i de fire kommuner, er følgende:
- tilslutningsbidrag: 2.850 kr.
- internet 10/10 Mbit: 395 kr. pr. måned (inkl. telefonabonnement)
- oprettelse af telefon: éngangsbeløb 820 kr + 130 kr til nyt nr. eller 375 kr. for at overflytte det gamle nr.
- samtaler til andre på SVE's net er gratis inden for kommunegrænsen (Vojens Kommune)
- andre samtale takster er typisk 10-20 % under TDC's priser.
- TV er ikke prissat endnu.
- SVE vil levere digitalt TV, om muligt som enkelte kanaler i stedet for pakker. Løsningen er klar i løbet af sommeren.

Pris sammenligning (eksempel)
I dag:

-
359 kr. pr. måned for 512 Kbit ADSL
- 119 kr. pr. måned for telefonabonnement.
Besparelse 83 kr. pr måned - men 20 gange så hurtigt internet !

Læs mere:
Det Digitale Midtsønderjylland og Sydvest Energi.
 

Tilbage til forside