Sender hermed et billede til Oksenvad siden.
Gæt sted og cyklens ejer.
Billedet er fra 1985.

Kaj Christensen
Mail: edith-kaj@post.tele.dk

Den muntre historie
Launy Lund i Mølby var i gang med at puste korn fra magasinet i laden op på loftet. Maskineriet passede sig selv, og i dagens løb blev bondemanden budt på en øl hos naboen. Det blev måske til et par stykker, og på vejen hjem lagde han ikke mærke til, at der allerede var fyldt op på loftet. Og han gik med fred i sindet i seng.
Næste dage opdagede fruen i huset - Nudde - miseren. Det var nemlig hendes cykel, der var blevet begravet af korn.
En tankbil fra Tovskov Mølle måtte tilkaldes for at fjerne kornstakken og sætte cyklen løs.

Billedet er taget af Kaj's søn Jens Ole Christensen.

Der kom 4 bud på svaret i quiz'en:
Gunnar Stehmann: "Der må være min cykel, den blev nemlig stjålet, mens jeg sad på Mølby Grill".
Heine Hilbrecht: "Jeg tror, at det er Kaj's egen cykel".
Nis E. Thomsen: "Det må være Launy's cykel".
Hans Chr. Lund: "Det var dengang, der var rige bønder til. De havde råd til et ordentligt cykelstativ".

Hvem der er kommet tættest på det rigtige svar må Kaj afgøre. Og så er der lige det med præmien...?

27. december 2004 - 11. januar 2005.