Besøg på flyvestationen

Skrydstrup, 8. marts 2006
Landsbyforeningen for Oksenvad og omegn havde fået lov til at arrangere en tur til Skrydstrup Flyvestation.
Der var ca. 60 personer (både børn og voksne) meldt til at se en operativ F-16 eskadrille 730 på Fighter Wing Skrydstrup.
Vi holdt i lang kø ved hovedvagten og ventede alle mand i vores egne biler, til vi fik lov at køre ind og i en lang kolonne til hangaren hvor eskadrille 730 holder til.

På Skrydstrup er der to enheder og i eskadrille 730, som vi besøgte, er der 21 fly mekaniker, 20 piloter og 21 F-16 fly.
Lars Stokholm er den daglige leder på 730. Vi blev delt op i to hold, det ene fulgte Lars Stokholm, og det andet hold fulgte Kalle Lindahl.

Det var en meget spændende aften, der blev stillet mange gode spørgsmål og vi fik rigtig meget at vide om F-16 teknik og historie.
Vi så F-16 med et sæde og med to sæder, fik at vide størrelsen på flyet er den sammen, dog kan et to sæders F-16 ikke have så meget brændstof med.
 

 


Der sidder brændstofbeholder under flyet og under vingerne, der kan være 7000 pund (svarende til 3.500 liter) på et fly. Hvis der flyves med gashåndtaget i bund er tanken tom på 13 minutter. Før piloten går i luften bruger en flymekaniker 45 min. på at gøre flyet klar. Piloten forbereder sig på turen i ca. 2 timer, og en normal flyvetur varer 1 time, 15 min. Så der skal noget brændstof til at drive et F-16 fremad.

Vi hørte også om hvilke skydevåben der er ombord, 3 slags. Forrest lige bag cockpit sidder en M61A vulkan hydraulisk drevet, der har 4000-6000 skud. Bagpå sidder et varmsøgende missil, Sidewinder, samt et Radarsøgende missil, Amraam.
Det var med stor interesse fra de deltagende der blev spurgt ind til mange forskellige ting og vi fik svar på alt, lige bortset fra de to små bokse der sidder på bagfinnen.
 


 

Især børnene synes det var spændende at sidde i cockpitten og se på alt udstyret uden at pille ved noget. Der var var også flere voksne som lige listede derop. Og ingen tvivl om klaustrofobi må en pilot ikke lide af, pladsen er meget trang.
I luften kan fugle gøre stor skade på et fly og dets system, da de kan klemme sig ind de mest mærkelige steder. Cockpitten er lavet af panserglas, det er testet og kan holde til en frossen kalkun på 4 kg skudt med 550 km/t direkte imod cockpitten.

Efterfølgende kunne vi købe kaffe, sodavand og slik i deres kantine. Holdt en lille pause, blive godt varmet op og fik udleveret ørepropper før vi skulle ud og se natflyvning. Vi blev kørt ud på en bane ved siden af startbanen og så 2 F-16 lette tæt på os. Vi så den flotte blå lilla efterbrænder, samt to F-16 stige lodret op de første 4-5 km og indenfor 2 min. er de oppe i 7-9 kilometers højde.
Det var trods en frost kold aften en rigtig spændende tur - og tak for den store opbakning der har været til dette arrangement.



Lars Stokholm.


Tak til Grete og Andreas Dahl der tog imod tilmeldinger. Tak til Lars Stockholm og Kalle Lindahl for de flotte rundvisninger.
Vi er selvfølgelig meget åbne for andre ideer eller forslag til ture/ rundvisninger.

Tekst og fotos: Randi Krab

Tilbage til forside