LBF med i sommerfest
LBF2002GittePeter.jpg (11107 bytes)
Gitte Henriksen holdt sin (foreløbige)
sidste formandstale.
Ny i bestyrelsen er Peter Timmermann.

Oksenvad den 21. februar 2002
Gitte Henriksen har valgt at tage en pause fra bestyrelsesarbejdet i Landsbyforeningen. Det kan hun nu også gøre med god samvittighed, da hun nu igennem en årrække har være en af de bærende kræfter i arbejdet for området.
I sin beretning kunne Gitte fortælle, at man havde fået en henvendelse om at genåbne den gamle kirkesti fra Ørsted til Mølby. Det vil dog kræve, at der skal findes en løsning på vedligeholdelsen. Grønnevej i Oksenvad bliver jo flot vedligeholdt af de lokale.
"Æ Sysselklub" er nu officielt ophørt med at eksistere, og aktiviteterne lagt ind under Landsbyforenigen. Iøvrigt har de forskellige foreninger drøfte muligheden for bedre samarbejde og evt sammenlægning. Og foreningen vil i år hjælpe med at etablere en god sommerfest.
Et naturligt næste step i sammenlægninger kunne f.eks. være at fusionere OSA og Landsbyforeningen.
Anders Gram havde debut som kasserer, og han kunne fremlægge et regnskab med overskud, og så er der også penge på kistebunden. Medlemstallet faldt lidt til 274 personer.


Tilbage til forside