Klockmann arbejder |
Rødding 13. november 2005 Forleden bragte Oksenvad.dk et skolebillede fra Ørsted anno 1919. For at sætte navn på flere af eleverne tog vi på besøg hos 91-årige Marinus Klockmann i Rødding. Marinus' far var nemlig skomager i Ørsted, og hjemmets 3 børn gik alle i Ørsted skole. Vi fik korrigeret lidt på navnene - og oven i det fik vi lidt af den kendte skomands livshistorie. Skomagersøn i Ørsted Marinus Klockmanns far, Henrik Andersen, kom til Ørsted i 1904 og var gift med Frederikke. De fik sammen 3 børn: Alfred, Metha og Marinus, der som den eneste fik moderens familienavn Klockmann som mellemnavn. Marinus blev født i 1914. Da Marinus blev 10 år kom han i lære som skomager hos sin far. Og han var en streng læremester, så der kunne godt vanke et par flade, hvis faderen ikke var tilfreds med det leverede resultat, eller hvis arbejdsredskaber gik i stykker. Som 14-årig var sønnen faktisk udlært og i stand til selvstændigt at fremstille randsyede herresko. Det skulle vise sig at komme familien til gode, da faderen røg på sanatorium i et helt år. Den 14-årige Marinus måtte da tage faderens plads i værkstedet, mens moderen passede butikken. Skomagersvend i Rødekro og Aabenraa Da Henrik Andersen kom hjem til Ørsted igen blev sønnen sendt til en skomager i Rødekro, og han fik mesteren overbevist om, at han sin unge alder til trods var udlært. Og det betød meget, for lærlinge fik ingen løn, mens svende fik 2 kr. pr. uge. Efter 2½ år i Rødekro - hos en meget streng mester - søgte Marinus plads som skomager hos Walther i Aabenraa. Lønnen var i mellemtiden steget til 26,50 kr. pr. uge, og her fik han meget mere tid til sig selv. Tiden blev udnyttet til at sælge forsikringer for Tryg, og da provision for salg af den første forsikring kom ind ad døren, var det helt ubeskriveligt: 30 kr.! - Mere end en helt ugeløn på værkstedet. |
|
Skomager i
Rødding I 1937 flytte Marinus Klockmann til Rødding, og forældrene flyttede med. I Rødding købte han den lokale skobutik på Vestergade 11, og samtidig købte han lejeren ud af nabobutikken, således at butikken kunne blive større. Der kom som årene gik rigtig gang i sagerne, og butikken voksede sig ud af rammerne. Så en ny og større butik blev etableret, og senere kom der også Klockmann skobutikker i Gram og Vejen. Folk kom langvejs fra, da de store husstandsomdelte reklamer for butikkerne kom vidt omkring. Butikkerne blev kendt under navnet Klockmann sko, og derfor valgt familien at stryge Andersen navnet. Det var et slidsomt job at være skomager. Marinus fik normalt kun 4 timers søvn, men det var nok for ham. I 1983 overtog børnene de tre forretninger, og de fortsatte indtil ca. 1990, hvorefter butikkerne blev afhændet. Butikken i Gram lever stadigvæk med tøj og sko, men under et andet navn. I dag er kun en af Klockmann's 4 børn aktiv i skobranchen. |
|
Klarer stort set sig selv I dag klarer han også det meste selv og vil meget nødig ligge kommunen til last. Men hver 14. dag kommer der dog en hjemmehjælper i parcelhuset, for at hjælpe med rengøringen. Den varme mad køber Marinus på Hotel Rødding, mens han selv handler ind til de øvrige måltider. I marts måned i år døde hustruen Musse på plejehjemmet, 94 år gammel. Her blev hun passet de sidste to år af sit liv. |
|
Billeder kan godt lyve |
|
...nå ja, det var egentlig skolebilledet vi kom for at få sat navne på. Det viste sig, at Marinus slet ikke var kommet i skole i 1919, på billedet er det derfor hans to år ældre bror Alfred Andersen (har en datter i Mølby: Anni Hansen) og søsteren Metha Andersen. |