Legepladsen udbygges
Forældre igang med arbejdet i Oksenvad.
Oksenvad, 9. oktober 1999.
Gårdspladsen ved Oksenvad Aktivitetscenter har igennem længere tid set lidt misligholdt
ud. Derfor tog Børnehaven Troldehytten initiativ til, at der skulle gøres noget ved
sagen. Det resulterer nu i, at hele indergården rømmes for perlegrus, og der lægges nye
flisegange, sås græs og anlægges flere legeområder.
En del af forældrene til børnehavebørnene var samlet lørdag den 9. oktober for at
udføre dette arbejdet.
Det er første etape i en forbedring af forholdene omkring aktivitetscenteret.
Famlieværkstedet, OSA, Landsbyforeningen og Troldehytten har aftalt, at der også skal
gøres noget ved området foran bygningen. De nærmere planer bearbejdes i øjeblikket og
denne etape vil blive udført på et senere tidspunkt.
Tilbage til forside