Vindmølle i Ørsted

Vindmølle

Ørsted, 24. februar 1999.
I løbet af efteråret forventes det, at Ørsted får sin første vindmølle. Det er landmand Henning Juhl fra Kastvrå, som lægger jord til vindmøllen på gården, som han for nogle år siden overtog efter Ingeborg og Aksel Nielsen. Alle anparter i møllen udbydes til salg, da en landmand kun må eje én vindmølle. Henning Juhl får midt i maj opstillet sin helt private vindmølle i Kastvrå, hvor også 3 andre landmænd investerer i egne møller.
Møllen i Ørsted bliver på 1 MWh og udbydes i 1.853 andele á 3.600. Altså en samlet indskudskapital på 6,67 millioner kroner.
Det er vindmøllefabrikken Bonus fra Brande, som står for det praktiske arbejde med annoncering. Når der er reserveret tilstrækkeligt med andele, vil der blive indkaldt til et orinterende møde og evt. samtidig til en stiftende generalforsamling i "Ørsted Vindmøllelaug".
Leveringstiden for en ny vindmølle er i dag 4-5 måneder, da der er stor travhed på fabrikkerne. 80% af produktionen går til eksport.
Henning Juhl fortæller at halvparten af andelene allerede er tegnet. Desuden overvejer 2 landmænd om de selv skal stille en mølle op eller gå med i projektet. Efter de hidtil gældende regler kan ovennævnte vindmølle forrente kapitalen med 14%. Folketinget har i øjeblikket vindmølle vilkårene til behandling.


Tilbage til forside