Håndbold i Lerte 1943/44
Damehåndboldholdet fra Neder Lerte under 2.
verdenskrig.
(Foto: udlånt af Søren Juhl Hansen)
Se billedet i stort
format
Lerte,
9. marts 2008
Tilbage i 1940'erne blev der spillet håndbold i Neder Lerte. Under krigen blev
dameholdet trænet af tømrer Juhl Hansen fra Mølby. Og i forbindelse med en af
hjemmekampene blev ovenstående billede taget i 1943 eller 1944.
Spillerne er fra venstre: Thyra Nielsen (senere gift med vognmand Søren Beck) - Katrine
Thomsen - Petra Bohnfeldt - Louise Hansen - Lisbeth Thomsen - Ukendt - Erna
Hansen - Træner Juhl Hansen (i slips, jakkesæt og blankpudsede sko).
Navnene er oplyst af Thyra Beck, der i dag bor i Sommersted.
Håndboldbanen lå over for Lerte mejeri, og spillerdragten bestod af bluse, nederdel, lærredssko eller sandaler.
Man mener billedet blev taget lige efter en vundet kamp. Præmien var vist
nok en is, som man kan se, at den ukendte pige spiser.
Det vides ikke, hvem der er fotograf, men det kunne være Tøge Christensen eller Hesselberg fra
Sommersted, da kun ganske få havde et fotoapparat på den tid.