Fortællinger om det
gamle Mølby
Theodor Hellesøe født i Mølby, fortalte med sin stille
humor om Mølby og omegn, som han husker det.
Oksenvad,
15. november 2004.
Der var fuldt hus i Oksenvad, da Theodor Hellesøe fra
Københoved/Rødding for en aften var vendt hjem til fødesognet, for at fortælle
lokalhistorie.
Theo Hellesøe - tæt på 80 år - er den yngste af en søskendeflok på seks, der
alle lever i dag.
Han kunne konstatere, at meget har forandret sig i Mølby, siden han løb rundt i byen og
lavede skarnsstreger.
Han huskede de mange mødesteder: dammen, møllen, købmanden, smeden, kroen,
foreningerne og bagerne, der til jul også stegte gæs og ænder for de lokale. Ja,
faktisk nåede han at nævne 27 forretninger og håndværkere, som havde deres
udkomme i byen.
Lommepengene tjente man bl.a. ved at rejse kegler på keglebanen i bygningen i
krohaven, eller ved at få faderens regning til Lerte mejeri til at ændre sig fra 93
til 98 kroner!
Og sådan fortsatte anekdoterne og den stille humoristiske fortælling - kun
afbrudt af et pludselig udbrud af sang på både tysk og engelsk.
Theo Hellesøe havde medbragte egne og lånte billeder.
Her er et af
dem.
|