Anja Toft

Unge impulser
Oksenvad, 26. januar 1999.
Mandag den 22. februar kl. 14:30 får Mandagsklubben besøg af en ung visesanger. 24-årige Anja Toft fra Simmersted vil solo synge viser og sange fra højskolesangbogen. Og det helt uden ledsagelse af instrument. Anja vil desuden læse historier og være med i fællessange i de 2½ time, som Mandagsklubben har åbent.
Til dagligt går Anja på lærerseminariet i Haderslev og fritiden bruges jævnligt på udnyttelse af det musikalske talent. Hun har tidligere underholdt de ældre i Simmersted og har optrådt ved Ældresagens juletræsfest. Desuden er det blevet til medvirken i Haderslev-revyen, Simmersted-revyen plus optræden i en musical på forsøgsscenen i Haderslev.

Anja Toft har rødder i Oksenvad sogn, hvor hendes mor er opvokset. Iøvrigt bor hendes bedstefar Anton Jessen stadigvæk på gården i Ørsted.


Tilbage til forside