Arkæologisk aften
Arkæolog Jørgen Holm med en rensdyrtak.
Bag ham "Ford Knox", hvor fundene opbevares.
Lerte, 20. juni 2000.
30 personer havde valgt at bruge den særdeles lune sommeraften på et besøg ved
udgravningen imellem Mølby og Lerte. Arkæolog Jørgen Holm fra Haderslev museum var
aftenens guide ved udgravningen, som han kalder "Slotseng".
Udgravningen har stået på siden 1. maj og afsluttes i den kommende uge. Man
håber dog på at kunne starte op igen i august måned. Men der er dyrt at lave
udgravninger. Denne har indtil videre kostet 450.000 kroner. Der er 4 mand beskæftiget
dels fra Nationalmuseet og dels fra Haderslev museum plus et par frivillige personer.
Ind til dato er der gjort nogle meget fine fund: 11-12 rensdyrtakker, knogler og
enkelte flinteredskaber.
Fundene er gjort i 5 meters dybde i det der for 14-15.000 år siden var en lille
sø.
På et tidspunkt håber man at kunne foretage en større udgravning ud mod Lertevej
i det laveste punkt, hvor der på samme tid lå en noget større sø. Her håber man på
at kunne finde spor efter den kæmpestore og for længst uddøde mammut. Men det er et
helt andet projekt til et millionbeløb.
Se flere billeder
fra udgravningen.
Tilbage til forside