Børnehaven Troldehytten

Troldehytten2001.jpg (29769 bytes)
Kreativ dag i børnehaven (Feb. 2001).

Om Troldehytten
Troldehytten er en børnehave med børn i alderen 2,6 til 6 år.
Børnehaven, som er normeret til 20 børn, har til huse på Oksenvad skole (OSA).
Børnehaven er indrettet på 1. sal og kan dagligt gøre brug af faciliteter som værksted, gymnastiksal og bibliotek. Udenfor har vi en dejlig stor natur-legeplads.
Vi fungerer som en åben institution, hvor børnene har stor frihed til at vælge, hvor de vil lege.

Stiftet år: 1991 (1989 som integreret)
Antal børn: 20
Bestyrelsen:
Vicki Hammer Pedersen (formand)
Pia Lindbjerg Vestergaard
Dorte Juhl
Kenn Lund

Carsten Paaske Hansen
Ansatte:
Jette Schmidt (leder)
Mona Birkelund Petersen
Hanne Aagaard
Studerende
Generalforsamling: Sept./okt. - i Troldehytten
Priser:
1.360 kr. for heldagsplads.
775 kr. for halvdagsplads
Udgiver info: Børnehaveavisen "Æ Hyt Nyt", Virksomhedsplan
Kontakt: Ring 74504361.

Målsætning.
Troldehyttens mål er i samarbejde med forældrene, at skabe et trygt og udviklende miljø, hvor børnene er glade for at være.
Det er vigtigt, at børnene føler sig accepterede, og det er vigtigt, at der er plads til fantasi og udfoldelse. Glæde og samvær for børn og voksne er vigtige nøgleord.
Der skal være plads og tid til at børnene kan lege, de skal have gode muligheder for at vælge hvor og hvad de vil lege, og hvem de vil lege med. Der skal være plads til forskelligheder, for både børn og voksne.
De voksne skal være der for børnene, og være garanter for, at alle trives og udvikler sig alsidigt.
Vi lægger vægt på aktiviteter og leg i naturen, og på at musiske aktiviteter er en del af vores hverdag.
Vi vægter kontakten til forældrene meget højt, idet det er alt afgørende for børnenes trivsel, at alle er glade for og kan acceptere Troldehyttens dagligdag.