Artikel i Dannevirke (1960'erne)
"Prins Carl" fra Jels
Beretningen om "prinsen", der fødtes og døde på fattiggården i Jels
Han blev født 1853 i Jels, og alt var egentlig lagt op til en krank skæbne, for
det skete i byens fattighus, hvor han siden levede sammen med sin moder, indtil de begge
flyttede hen på Jels ny fattiggård, der blev bygget i 1865.
Talen drejer sig om Carl Petersen Ross - bedre kendt under navnet "Prins
Carl", som han fik i Revsøgård, hvor han var medhjælper hos en svinehyrde, der gik
under navnet Svinekongen. Navnet blev hængende ved ham resten af livet - for nogle vel
lidt af et øgenavn, men egentlig et hædersnavn passende til en hædersmand.
Historiefortælleren
Senere blev "Prins Carl" studedriver - en betroet mand, sagde han selv,
som bragte penge hjem til husbond. Fantasi havde han, og man skal vogte sig for at tage
alle hans beretninger højtideligt. Selv troede han fuldt og fast på de historier, han
fortalte, og de varierede aldrig en tøddel, hvor tit de end blev gengivet.
Historierne kom frem, da han som gammel mand atter havnede på fattiggården i
Jels. "Prins Carl" kunne kaste en sten over kirketårnet i Jels. Han kunne
ligeledes med en sten over en næsten utrolig afstand med stor sikkerhed ramme en and i
søen eller dammen. Engang sad han på lur med sin bøsse ved fattiggården og skød
tretten ræve, der en efter en kom frem mod ham. "De må ligefrem være løbet efter
knaldet", sagde den senere forstander på hjemmet.
Det skal retfærdigvis indrømmes, at Carl Petersen i soldatertiden var kompagniets
bedste skytte.
De mange fødselsdage
Interessant er også hans historie om fattiggårdens opførelse. Sten på sten blev
brændt i en stor teglovn i Over Jels og om vinteren på slæde fragtet den lange vej til
Jels.
En lang årrække boede han i et hus i Oksenvad mose. Her bandt han koste og
fremstillede halmskamler, som han solgte i Ørsted, hvor han var mere end almindeligt
afholdt. Når P. C. havde fødselsdag den 3. marts, drog han til Ørsted med varerne, og
der blev købt godt og budt på kaffe-punch. Det fortsatte efter han igen kom på
fattiggården; men besøgene er sikkert gået lidt tit på, for en dag forlangte de, at
næste gang han dukkede op, skulle han medbringe dåbsattest. Så tit var det ikke muligt
at have fødselsdag.
Den livsglade "prins"
"Prins Carl" holdt meget af børn og de af ham. På fattiggården var han
ren om morgenen, vasket og kæmmet - men den helt store forvandling skete en dag, da han i
Jels fik foræret et næsten nyt sæt tøj. Det sad, som var det syet til ham. Den næste
dag fik han raget fuldskægget af. Han var stolt og jublende glad og rørte ikke spiritus
mere.
Han passede forstanderparrets børn og var tro som guld og altid glad. Aldrig kom
et eneste klagende ord om liv eller skæbne over hans læber. Og der var ellers grund nok
til at klage, for almuerne fik ikke en øre til sig selv af kommunen. Kun forstanderen
kunne stikke dem en skilling, når de havde hjulpet ham med markarbejdet.
"Prins Carl" døde dagen før grundlovsdag 1929, få år før hjemmet
blev nedlagt. Et par dage før, da han lå på sit dødsleje, sagde forstanderparret til
ham: "Nu må du se at blive rask, for ellers har vi jo ingen kusk til mødet
grundlovsdag".
Og "Prins Carl" strålede endnu en gang som en sol. |
